Sport
Her er tre ting, du ikke vidste om Nikolaj Jacobsen

Vidste du det?
Den danske herrelandsholdstræner Nikolaj Jacobsen har ført Danmark til den ultimative sejr, da de søndag vandt guld ved OL i Paris 2024 med en overlegen sejr over Tyskland.
Som altid stod han højtråbende og dybt passioneret ved sidelinjen. Men hvem er Nickolaj Jacobsen egentlig bag facaden?
Nedenfor er tre facts om Nikolaj Jacobsen.
- Havde temperament siden barnsben. Der er ingen tvivl om at Nikolaj Jacobsen har temperament. Det er dog ikke en ny ting og han fortæller selv i et interview med Euroman at temperament og en stærk vindermentalitet har været en del af ham lige fra starten. Når han som barn deltog i en fodboldkamp til en børnefødselsdag og tabte, kunne det ødelægge hele dagen for ham. Han græd eller sad og surmulede. Men med tiden lærte han dog, at det ikke er sådan, man skal reagere. Der er ting, der er vigtigere end at vinde en enkelt kamp, men det var en erkendelse, der først kom til ham senere i livet.
- Har været efterskolelærer og højskolelærer. I interviewet med Euroman, fortalte Nikolaj Jacobsen at han tidligere havde arbejdet som både efterskolelærer og højskolelærer. Det var dog først da han fik titlen som landstræner at han kunne skrive drømmejobbet på sit CV. Dét overtog han tilbage i 2017, men det var først i 2019 at han kvittede jobbet som træner for Rhein-Neckar Löwen og gik fuldtid som landstræner.
- Har særlig tatovering. De fleste har nok set den tatovering landstræneren har på armen, når han sammen med tilskuerne har armene i vejret i jubel når Danmarks håndboldherrer scorer. De tre store stjerner og en masse små har dog også et andet formål end blikfang. De er nemlig et symbol på hans børn samt de titler han har vundet gennem tidernes løb.