Følg os her

Sport

Sådan lyder pengepræmierne i Tour de France 2025

Udgivet

d.

France Cycling Tour De France 2025 Stage 21
Foto: Belga/SIPA/Ritzau Scanpix

Både den grønne, prikkede og hvide trøje giver rytterne daglige bonusser og store slutpræmier. At bære en trøje kan derfor være guld værd – i bogstavelig forstand. I denne artikel kan du læse om hvordan pengepræmierne fordeler sig.

Når rytterne triller over målstregen i Tour de France, kæmper de ikke kun for ære, anerkendelse og gule trøjer – der er også millioner af euro på højkant.

LÆS OGSÅ  Afslører ny udtalelse om Vingegaard i Tour de France

Sådan skriver Cyclist.co.

Præmiesummen for 2025-udgaven af verdens største cykelløb lyder på hele €2.305.250, og med en tillægspulje fra rytterforeningen ender den samlede sum på €2.577.731 – svarende til omkring 19 millioner danske kroner.

Her får du overblikket over, hvordan de mange penge bliver fordelt.

Den gule trøje – vejen til de største gevinster

Den klart største enkeltpost er præmien til den samlede vinder af løbet. Den rytter, der ifører sig den gule trøje i Paris som endelig vinder, modtager hele €500.000. Også de to øvrige podieplaceringer belønnes generøst med henholdsvis €200.000 og €100.000.

Men præmierne stopper ikke der.

Ryttere helt ned til 19. pladsen i den samlede klassement får pengepræmier, dog i faldende beløb – fra €70.000 for fjerdepladsen til €1.100 for 19. pladsen.

Desuden gives der €500 til den rytter, der fører løbet ved afslutningen af hver etape, og €1.000 til ryttere, der gennemfører løbet i Paris og ligger over 160. pladsen – en slags økonomisk klap på skulderen for at fuldføre verdens hårdeste etapeløb.

(Artiklen forsætter efter billedet)

Jonas Vingegaard
Foto lms24 Shutterstockcom

Etapesejre – daglig kamp om kontanter

Hver af Tourens 21 etaper har sin egen præmiepulje på €28.650, som fordeles mellem de 20 bedst placerede ryttere. Vinderen af en etape kan glæde sig over €11.000, mens anden- og tredjepladsen får henholdsvis €5.500 og €2.800. Selv rytteren på 20. pladsen får €300.

Etapesejre er altså ikke blot vigtige for prestige – de er også solide økonomiske incitamenter.

Pointtrøjen – penge til sprinterne

Den grønne trøje, som gives til den mest stabile sprinter i løbet, bærer også en kontant belønning. Den samlede vinder får €25.000, og de næste syv ryttere i pointkonkurrencen får ligeledes præmier – dog i faldende størrelser.

Undervejs i løbet er der også præmier at hente. Vinderen af en mellemspurt modtager €1.500, mens 2. og 3. pladsen får henholdsvis €1.000 og €500. Derudover får den rytter, der bærer den grønne trøje efter hver etape, en daglig bonus på €300.

Den prikkede trøje – bjergenes økonomiske konge

Klatrekonkurrencen i Tour de France er ikke kun for æren – der er også penge i højderne. Vinderen af bjergkonkurrencen modtager €25.000, ligesom i pointkonkurrencen.

Her gives der også daglige præmier alt efter, hvilken kategori stigningerne tilhører.

Toppen af Touren – Col de la Loze – giver i år en særlig bonus. Rytteren, der først krydser denne højeste top på 2.304 meters højde, får €5.000 – kaldet 'Souvenir Henri Desgrange.' En lignende præmie gives på Col du Tourmalet, og i anledning af den prikkede trøjes 50-års jubilæum er der endnu en særbonus for den første rytter til at opnå 50 bjergpoint.'

(Artiklen forsætter efter billeder)

Parisjul22imageofastreetstandfullof
ParisJul22ImageOfAStreetStandFullOf

Hvid trøje – de unge får også en bid

Tourens bedste unge rytter – under 25 år – modtager €20.000, mens de næste tre i denne klassifikation får beløb på mellem €15.000 og €5.000. Unge ryttere kan også tjene €500 pr. etape, hvis de er bedst i deres aldersklasse den dag, og €300 pr. dag i den hvide trøje.

Kæmperne og hjælperne – også de belønnes

Touren hylder også dem, der kæmper utrætteligt. Den mest aggressive rytter på hver etape får €2.000, mens den mest kampklare rytter i hele løbet – Super Combatif – tager hjem med €20.000.

Derudover kåres "bedste holdkammerat" tre gange under løbet. Præmien, meilleur équipier, belønnes med €3.000 og gives til ryttere, der arbejder hårdt for holdets stjerner.

Holdindsatsen – fællesskab betaler sig

Holdklassifikationen belønner det stærkeste mandskab samlet set. Det bedste hold på en etape modtager €2.800, og i det samlede regnskab kan vinderholdet se frem til €50.000, mens de næste fire hold også modtager præmier i faldende størrelser.

En verden af millioner og trøjer

Tour de France er uden sammenligning det mest lukrative løb i landevejscykling. Til sammenligning er præmiepuljen i Giro d’Italia blot €1,6 millioner, mens Vuelta a España ligger på €1,1 millioner.

Dog er der stadig en stor forskel mellem mænds og kvinders løb. Vinderne af kvindernes Tour får blot €50.000, hvilket er kun 10 % af mændenes gevinst. Det viser, at selv i 2025 er der stadig noget vej at gå i jagten på ligeløn i cykelsportens verden.

Som journalist på 'Alt om kendte' dækker jeg alt det, du ikke vil gå glip af – fra de nyeste kendissladder og store øjeblikke i tv-verdenen til spændende nyt fra kongehuset. Med en skarp (digital)pen og øje for detaljen formidler jeg historier, der både underholder og informerer.

Annonce