Han skød Osama bin Laden: Én ting nager ham stadig

Manden, der affyrede de afgørende skud mod Osama bin Laden, bærer stadig på en tung eftertanke – en beslutning fra missionen for over et årti siden, som han i dag ville ønske var anderledes.

Robert O’Neill, tidligere medlem af den amerikanske eliteenhed SEAL Team Six, var en del af den hemmelige operation i Pakistan i maj 2011, hvor verdens mest eftersøgte terrorist blev dræbt. Missionen kom efter flere års jagt i kølvandet på terrorangrebene den 11. september 2001, hvor næsten 3.000 mennesker mistede livet.

Selv om operationen i dag bliver betragtet som en historisk milepæl, er det ikke triumfen, der fylder mest hos den tidligere soldat. I stedet er det en konkret beslutning efterfølgende, der har sat sig fast.

Det skriver Newsner.

Vejen frem mod missionen var præget af hemmelighedskræmmeri og alvor. O’Neill har fortalt, hvordan beskeden til holdet var klar fra begyndelsen: "Det her er ikke en øvelse, det er alvor." Kort efter stod det klart, at de stod over for en opgave, hvor der ikke var plads til fejl – og hvor udfaldet kunne blive fatalt.

Alt ændrede sig på få sekunder

Han har siden beskrevet, hvordan han og kollegerne var indstillet på det værste. Ikke mindst afskeden med familien gjorde indtryk, fordi ingen vidste, om de ville vende hjem igen.

Selve aktionen i Pakistan forløb hurtigt. På få minutter var operationen gennemført, og O’Neill stod ansigt til ansigt med bin Laden. Situationen krævede en øjeblikkelig reaktion, og han handlede ud fra sin træning.

Kort efter gik det op for ham, hvad der netop var sket. “Jeg har lige skudt bin Laden – hvad sker der? Alt, jeg kendte, ændrede sig på et øjeblik,” har han senere fortalt.

Men det er ikke selve øjeblikket, der fylder mest i dag.

Efter operationen blev Osama bin Ladens lig begravet til søs kort tid efter. Netop den beslutning er siden blevet et punkt, O’Neill ser tilbage på med fortrydelse.

For ham hænger missionen uløseligt sammen med de mange mennesker, der mistede livet den 11. september. Han har derfor givet udtryk for, at afslutningen burde have været en anden – en, der i højere grad afspejlede alvoren og de menneskelige konsekvenser af angrebene.

I dag står operationen som et afgørende kapitel i historien om kampen mod terror. Men for manden, der stod midt i det hele, er fortællingen også præget af en personlig eftertanke, som ikke er forsvundet med tiden.