Andreas Holm valgte hjertet i stedet for spillet i Robinson

Midt i en konkurrence kendt for hårde valg og taktiske beslutninger valgte Andreas Holm at lade følelserne styre og det kostede han gerne sejren.

I Robinson Ekspeditionen handler det ofte om at tænke flere skridt frem og fjerne de stærkeste spillere i tide.

Men for Andreas Holm blev relationen til Anton Basbas vigtigere end spillets klassiske logik.

Han lægger ikke skjul på, at han aldrig ville kunne stemme sin makker ud, selv hvis det betød, at han selv måtte forlade konkurrencen tidligere end ønsket.

“Jeg ville med glæde tabe til Anton,” fortæller Andreas og understreger, at han ser sin makker som en særdeles værdig vinder.

For Andreas handler Robinson ikke kun om præmien, men også om at kunne stå inde for sine valg, når eventyret er slut.

Det skriver SE OG HØR

Venskab før sejr

Den tætte relation mellem de to deltagere opstod tidligt i ekspeditionen og blev hurtigt et anker i en hverdag præget af sult, pres og usikkerhed.

Andreas forklarer, at han hellere vil se Anton vinde, end selv at stå tilbage med følelsen af at have fjernet en ven for egen vindings skyld.

“Jeg vil hellere have, at han vinder, end at jeg selv gør,” siger han.

Også Anton Basbas sætter pris på loyaliteten og gengælder respekten.

“Der ville aldrig komme en dag, hvor jeg ville stemme på ham,” lyder det fra Anton, som beskriver deres samarbejde som en afgørende støtte i de hårdeste perioder.

For Andreas Holm, blev Robinson dermed ikke kun en kamp om overlevelse, men også en påmindelse om, at det nogle gange kræver mere mod at holde fast i sine værdier end at spille spillet til perfektion.

https://03e04d5fbbc5bd5706bcf263dc447ede.safeframe.googlesyndication.com/safeframe/1-0-45/html/container.html

For Anders blev det sociale spil på øen langt hårdere end de fysiske udfordringer og madkonflikten blev kun et udtryk for dybere alliancer

Mens seerne fulgte dysterne, strategierne og de dramatiske ø-råd i Robinson Ekspeditionen, udviklede der sig ifølge Anders Thimm et andet spil i kulissen.

LÆS OGSÅ Alexander forlade Robinson: Strategien slog tilbage

Et spil, hvor usagte regler og stærke alliancer kom til at fylde mere end både sult og konkurrencer. For ham begyndte problemerne ikke ved gryden, men i relationerne omkring den.

Anders fortæller, at en fælles forståelse blandt deltagerne sagde, at dem, der ikke fik del i vundne madpræmier, skulle have en smule ekstra, når aftensmaden blev delt.

I praksis oplevede han dog, at den aftale ikke altid gjaldt for ham.

https://03e04d5fbbc5bd5706bcf263dc447ede.safeframe.googlesyndication.com/safeframe/1-0-45/html/container.html

“I mange dage og uger fik jeg mindre mad end de andre,” fortæller han og tilføjer, at han til sidst valgte at holde sig væk fra gryden.

Det skriver SE OG HØR

Når man ikke indgår naturligt i flokken

På øen var alliancer tydelige og betydningsfulde, og Anders stod ofte udenfor de stærkeste grupper.

Små handlinger, som hvem der blev tilbudt en ekstra bid mad eller blev inviteret til højbordet efter en sejr fik større betydning i takt med, at deltagerne blev mere trætte, mere sultne og mere sårbare.

Selv erkender han, at hans position i spillet havde indflydelse på måden, han blev mødt på.

“Det hænger jo sammen med, at jeg stod uden for alliancen,” siger han. Alligevel mener han, at den sociale kulde blev kraftigere, end programmets seere normalt får indblik i.

Anton, en af deltagerne, afviser, at nogen blev udsultet.

Han forklarer, at en generel problemstilling om, hvem der gav mad til hvem, blev rejst ved et ø-råd, men ingen er blevet udsultet, understreger han og fortæller, at ekstra mad kun blev delt ud få gange.

Når presset forstørrer det mindste skub

I et miljø, hvor sult, varme og manglende søvn påvirker alle, er det ikke usædvanligt, at små sociale forskydninger vokser sig store.

En invitation, et fravalg eller en lille portion mad kan hurtigt blive opfattet som enten støtte – eller afvisning.

For Anders blev oplevelsen af at få mindre mad en markør for noget større: følelsen af ikke at være en del af flokken. I hans øjne var det ikke maden, der ramte hårdest, men den usynlige distance mellem ham og de andre.

Robinson viste sig for ham ikke kun at være et fysisk spil, men et socialt eksperiment, hvor relationer kunne føles både stærke og skrøbelige og hvor det, der for nogle var små handlinger, for andre blev store signaler.

Se eller gense Robinson Ekspeditionen på Viaplay