Følg os her

Underholdning

DR afslører: Det kan danskerne se frem til

Udgivet

d.

Foto: Shutterstock

Nu lyder der en nyhed fra DR-lyd.

Danskerne kan se frem til en udvidet live- og aktualitetsdækning og adgang til at gå på opdagelse i et større bagkatalog i DR LYD med blandt andet populære satireprogrammer og ikoniske radiomontager.

Det er blot nogle af de ændringer, der sker den kommende tid for at kunne tilbyde danskerne et ambitiøst og relevant lydtilbud i DR LYD.

LÆS OGSÅ  'Bagedyst'-stjerne vender tilbage på skærmen: Får eget program

– DR har tre hovedindgange til alt vores indhold – DRTV, DR LYD og dr.dk – og vi arbejder i disse år med en lang række initiativer, som skal gøre vores indhold bedre og mere relevant for danskerne. Derfor udvikler vi også løbende DR LYD, så det samlede tilbud afspejler den tid, vi er i, og de vaner og behov, som lytterne har. Det betyder, at vi den kommende tid giver plads til mere livedækning, mere aktualitet og generelt mere indhold – herunder både fra bagkataloget og helt nye programmer, siger Tine Godsk Hansen, chef for DR LYD, og uddyber:

– Vi gør det her, samtidig med at vi fortsat dyrker vores stærke podcasts og andre programmer, som lytterne i lige så høj grad har appetit på. Vi kan se, at det er vigtigt, at alt indhold – lige fra programmer om tro og musik til AI og økonomi – kan bruges af lytterne via DR LYD, præcis når det passer ind i deres hverdag.

LÆS OGSÅ  DR præsenterer stor nyhed: Sker for allerførste gang

Tine Godsk Hansen peger på, at lytterne i høj grad har kvitteret for den udvikling, DR LYD har gennemgået de seneste år. Således har der i 2024 indtil nu været 21 procent flere ugentlige brugere af DR LYD end i 2023. Samtidig er den samlede lytning af DR’s podcasttilbud på tværs af platforme vokset.

På P1 vil nyheds- og aktualitetsdækningen blive styrket i det nye år, når ’P1 Morgen’ begynder at sende om søndagen. Ifølge Michael Alsen, redaktionschef i DR Nyheder, imødekommer søndagsudsendelsen en længerevarende og forståelig efterspørgsel fra lytterne.

Du kan læse hele pressemeddelelsen fra DR her.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce

Trending