Følg os her

Underholdning

Vildt: Så mange millioner vil Lina Rafn have for at vende tilbage i X Factor

Udgivet

d.

Lina Rafn
Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix

Det kommer til at blive dyrt, hvis Lina Rafn skal vende tilbage som dommer i X Factor.

I fredags blev der sat punktum i den seneste sæson af X Factor. I kølvandet på finalen lød der en overraskende melding fra Simon Kvamm:

"Hold kæft, det har været tre fede højskoleophold! Men X Factor 2025 bliver min sidste sæson for denne gang," lød det i et opslag på Instagram fra den særdeles populære musiker.

LÆS OGSÅ  Lina Rafn udelukker det ikke: "Man skal aldrig sige aldrig"

TV 2 har allerede bekræftet, at X Factor vender tilbage med endnu en sæson - det betyder også, at der skal findes en erstatning for Simon Kvamm.

Der har gennem tiden været flere populære musikere der har været dommere i programmet, herunder blandt andet Remee og Lina Rafn.

De to var med da det hele startede tilbage i tidernes morgen.

Vil helst være fri

Men kunne Lina Rafn finde på at vende tilbage som dommer i programmet? Det spørger SE & HØR hende om, da hun møder op på den røde løber til premieren på The last of us.

Og noget tyder på, at det bliver en dyr omgang for TV 2, hvis de vil have Lina Rafn tilbage på skærmen i X Factor.

"Det kræver 15 millioner kroner," lyder det fra Lina, der uddyber, at hun helst vil være fri - hun vil nemlig hellere lave Infernal fremfor X Factor.

Hun understreger dog, at programmet har været en sjov udfordring og det bestemt ikke er fordi, at hun hader det - hun vil bare hellere blive i sin egen fold.

TV 2 har udtalt at de endnu ikke har fundet en afløser fra Simon Kvamm og at de har koncentreret sig om den igangværende sæson, som nu altså netop er slut.

Så hvem der tager over er fortsat et spørgsmål, som vi må vente med at få svar på.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce