Følg os her

Underholdning

Rane Willerslev og Simon Jul slår sig sammen: Lyt med i spritny podcast

Udgivet

d.

Simon Juul
Foto: PR - Podimo

Nu kan du lytte med i en helt ny podcast.

Hvad binder os mennesker sammen? Hvordan har vores fortid formet vores nutid? I den nye podcast “Historien om alt” inviterer multikunstner Simon Jul og Nationalmuseets direktør og eventyrer Rane Willerslev lytterne med på en dannelsesrejse gennem historiens mest finurlige og vilde afkroge. 

Over 12 episoder dykker de ned i fascinerende emner, der spænder fra kannibalisme til rusmidler, mad, kropsudsmykninger, synd og skam. Med deres unikke humor, skæve perspektiver og personlige anekdoter fra rejser og ekspeditioner gør Simon og Rane kulturhistorien både levende, relevant og overraskende morsom.

LÆS OGSÅ  Populær podcast bliver til tv-program på DR

“Jeg er ikke historie ekspert, men via mine mange rejser rundt i verden har jeg fundet ud af, at de ting vi får at vide i almen historieformidling ofte har mange flere sider, end det vi blindt tror på” forklarer multikunstner Simon Jul. “Det er netop dét der for mig gør vores fælles historie vildt spændende, og 200% værd at dykke på hovedet ned i”. 

Et særligt samarbejde

“Der er historie og læring i alt. Tag bare noget så enkelt som mad og måden vi får den på, har jo gennem historien defineret os som mennesker og samfund. Ud over at det er helt vildt fedt at dykke ned i fortællingerne og de skæve vinkler, så kan vi lære helt vildt meget i dag af den måde vi dyrkede og jagtede maden for mange tusinde år siden.” fortæller Nationalmuseets direktør Rane Willerslev

LÆS OGSÅ  Sara Lygum bryder tavsheden efter tårevædet 'Vild med dans'-exit

“Historien om alt” er skabt i samarbejde mellem Nationalmuseet og Podimo med en mission om at formidle kulturarv på en ny og engagerende måde. Samarbejdet markerer et nyt kapitel i kulturformidlingen, hvor museets historiske ekspertise forenes med Podimos moderne tilgang til lydfortællinger. Samarbejdet åbner døren for at nå et bredere og mere mangfoldigt publikum på tværs af alder, baggrund og geografi, og gør kulturarv relevant og levende for alle. 

Støttet af Carlsbergfondet bliver podcasten tilgængelig fra den 26. november, 2024 hos Podimo og din foretrukne podcast platform.

Link til podcasten: https://go.podimo.com/dk/historienomalt

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce