Kendte
Svær beslutning: Nu er det slut for TV 2-par
Nu er det slut.
Parret fra Årgang 20, Christian Vernsted-Fabricius og Lisbeth Vernsted-Fabricius, har sat deres luksusvilla til salg – og prisen er 6.850.000 kroner!
Det skriver Boliga.
Villaen, som ligger i det nordsjællandske Ålsgårde, ligger på en 909 kvadratmeter stor grund og byder på 170 kvadratmeter bolig, som fordeler sig på syv rum.
Fornøjelsen blev kort for Årgang 20 parret, de sælger nemlig villaen efter blot at have boet der i to år. Parret købte villaen tilbage i 2022 for 6.175.000 kroner. De står til en potentiel boliggevinst på 675.000, hvis boligsalget går som planlagt.
Skal skilles
Det er ikke længe siden, at parret afslørede at de skal skilles. Det skete i et opslag på Instagram.
“Jeg har været stille herinde på det sidste, og det er der en årsag til.
Christian & jeg har brugt tiden sammen med børnene og forsøgt at få det bedste ud af en svær tid. Christian og jeg har besluttet at gå fra hinanden. Selvom det er en stor forandring for os alle, har vi begge måttet erkende, at vi har brug for at finde glæden i vores liv på en ny måde,” lød det i et opslag på Instagram.
Kendte
Hvad er kærlighed? Det sætter Anders Agger ord på
Nu giver TV-journalist, Anders Agger, sit bud på, hvad kærlighed er for ham.
Tv-journalisten Anders Agger er kendt for sin lune og eftertænksomme stil, både foran kameraet og i sine interviews.
Det er dog et lidt anderledes emne han har kastet sig ud i denne gang, og disse refleksioner sætter han ord på i et interview med ALT for damerne.
Hvad er kærlighed?
I en refleksion over et emne, han har været nysgerrig på gennem hele livet, og som han nu beskriver ud fra sin egen erfaring og observationer.
For ham er kærligheden en urkraft, en form for magi, der kræver, at vi tør slippe kontrollen og overgive os.
Anders Agger har oplevet seks-syv forelskelser gennem livet og tror ikke nødvendigvis, det er de sidste.
I et liv præget af kærlighedens op- og nedture har han erfaret, at den eneste måde virkelig at forstå kærlighed på er at flytte den fra hovedet og ned i hjertet. “Det handler om at flytte kærligheden fra hjernen og ned i hjertet,” siger han.
Det kræver, at man tør lade det rationelle vige, så man kan mærke, hvad kærligheden virkelig betyder.
For ham er kærligheden ikke noget, der kan planlægges, men en impulsiv følelse, der opstår og kan ændre livet på et øjeblik.
Har skrevet en bog om kærlighed
Inspirationen til bogen kom ikke ud af det blå.
Anders Agger fortæller, at det faktisk var hans fotograf, Mingo, der gentagne gange opfordrede ham til at udforske emnet kærlighed.
Efter mange kopper kaffe og samtaler besluttede de sig for at kaste sig ud i projektet, hvor Anders har lavet 16 interviews med forskellige mennesker om deres oplevelser og syn på kærlighed. På sin lune og nærværende måde har han samlet fortællinger, der belyser kærlighedens mange facetter og de forskelligartede måder, vi oplever kærlighed på.
For Anders Agger handler kærlighed også om det lange, seje træk, hvor man bliver ved med at investere i hinanden, selv når det kan være svært. Han beskriver kærligheden som et koordinatsystem, hvor vi aldrig har fuld kontrol og derfor må lære at leve med det uforudsigelige.
“Jeg tror, at mange bliver fanget i de her rum, hvor man tænker: Okay, var det det? Efter syv år og tre børn,” siger han.
For ham kan kærligheden dog genfindes og styrkes i en “anden runde,” hvor man vælger at blive og opbygge et liv sammen.
At blive gammel med kærligheden
Anders’ egen kærlighedshistorie er præget af dybe følelser og genforening.
Efter en pause på ti år fandt han og hans børns mor, Lissa, sammen igen, og de bor nu sammen. For Anders er det et smukt eksempel på, hvordan en kerne af kærlighed kan overleve, selvom livet tager omveje.
Kærligheden har for ham vist sig som noget stærkt og uforudsigeligt – og en evig påmindelse om, at selv med al den livserfaring, vi har, er det umuligt at regne kærligheden ud.
Kendte
Trist nyt: Bent Mejding er gået bort
Tak for alt Bent og hvil i fred!
Bent Mejding, den folkekære skuespiller, er gået bort, 87 år gammel.
Hans hustru, Susse Wold, delte den triste nyhed på Instagram, hvor hun oplyser, at han døde af en alvorlig lungebetændelse.
Se opslaget nedenfor:
(artiklen forsætter)
Hvem var Bent Mejding?
Bent Mejding var en af Danmarks mest alsidige og produktive skuespillere og instruktører. Født i 1937 i Svendborg som fjerde barn i en familie med beskedne økonomiske forhold, voksede han op med en passion for teater.
Familien flyttede til København, hvor Mejding tidligt begyndte at optræde i amatørteater i den lokale kirke. Hans professionelle rejse begyndte i 1957 på Det Ny Teater, hvor han hurtigt gjorde sig bemærket som et talent.
Mejding blev ikke blot kendt for sine skuespillerpræstationer, men også som instruktør og teaterleder.
Han grundlagde Ungdommens Teater, som blev en vigtig platform for teaterkunst, både for voksne og børn. Hans roller spændte bredt, fra medvirken i klassikere som Man of La Mancha til rollen som Jørgen Varnæs i den ikoniske tv-serie Matador.
Hans engagement i dansk teater og tv varede årtier og efterlod et dybt aftryk på den danske kulturscene. Mejding blev en uundgåelig del af dansk teaterhistorie og huskes for sit store talent, dedikation og varme.
Udover sin kone gennem 40 år, Susse Wold, efterlader han sig også sine to børn, Lars og Anne. Parret blev gift i 1983, og deres kærlighed var kendt i hele landet.
Bent Mejding vil blive husket for sine mange roller og sit varme væsen, der gjorde ham elsket af mange.
Vi på redaktionen kondolerer.
Kendte
L.O.C i den gode sags tjeneste: Har sagt ja
Programmet til velgørenhedsshowet Grin til Gavn er netop landet. Der vil både være store stjerner, nye navne og fremstormende talenter, når Musikhuset Aarhus og Falkonersalen i København slår dørene op til en aften i standuppens navn. Alt overskuddet går til Red Barnets arbejde.
Det bliver med en særlig stjerne på scenen, når Red Barnet inviterer til Grin til Gavn i slutningen af december.
Den 45-årige danske rapper Liam O’Connor har sammen med en lang række andre komikere sagt ja til at optræde til velgørenhedsshowet.
Det oplyser Red Barnet i en pressemeddelelse.
– Med Grin til Gavn viderefører Red Barnet en fantastisk tradition i dansk stand-up. Noget, jeg har nydt at se og nu har fornøjelsen af selv at være med til. Så jeg glæder mig virkelig, siger Liam O’Connor.
Det er netop annonceret, at han i foråret og efteråret 2025 vil tage på danmarksturné med showet ‘Liam’, men nu tyvstarter han, og det vil være muligt allerede at møde ham den 27. december og 28. december i henholdsvis Aarhus og København.
Herudover vil store standup-stjerner som Jan Gintberg, Rune Klan og Lars Hjortshøj også være at finde på scenen ved siden af Jonas Mogensen, Simon Tang, Eva Jin, Valdemar Pustelnik, Louise Brink, Simon Væver og Niels Nielsen.
Det hele vil blive styret kyndigt af det rutinerede værtspar, de to Red Barnet-ambassadører, Natasha Brock og Mikkel Klint Thorius.
Showet er tidligere blevet optaget og vist på TV efterfølgende, men det er anderledes i år, hvor showet skal opleves live, og derfor er der sat ekstra billetter til salg i begge byer, hvor der vil være to optrædener i stedet for en.
Vanen tro donerer alle komikerne deres tid og skarpe punchlines i den gode sags tjeneste ved at samle ind til Red Barnets arbejde med at hjælpe børn i Danmark og resten af verden.
– Vi er meget taknemmelige for, at den her fantastiske gruppe af komikere har sagt ja til at underholde danskerne – samtidig med at de samler ind til Red Barnets arbejde, siger Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, og tilføjer:
– Vi lever i en tid, hvor børn rundt omkring på kloden oplever voldsomme krige, konflikter og større og voldsommere klimakatastrofer. Derfor glæder det mig, at alle de her gode mennesker vil være med til at støtte vores vigtige arbejde for de børn, der har allermest brug for det, både i Danmark og resten af verden.
Ved sidste års to udsolgte shows samlede komikerne over en million kroner ind til Red Barnets arbejde.
L.O.C er også snart aktuel med sit eget show, det kan du læse mere om HER.
Om Grin til Gavn
- Værterne i 2024 er Natasha Brock og Mikkel Klint Thorius.
- Der vil være to shows i Musikhuset Aarhus den 27. december og to shows i Falkonersalen i København den 28. december. Billetter kan findes på www.grintilgavn.dk.
- I 2019 overtog Red Barnet velgørenhedsshowet Comedy Aid, og i den anledning skiftede showet navn til ’Grin til Gavn – Red Barnets Comedyshow’.
- Siden 1993 er det populære show blevet afviklet hvert år mellem jul og nytår. Fra 1993-2008 hed showet ’Talegaver til børn’. Red Barnet har været en del af showet siden 2013.
Kendte
Bodil Jørgensen siger farvel: Deler sjovt minde med Erik Clausen
På en trist dag, er der alligevel plads til latter.
I dag er der blevet taget en sidste afsked med Erik Clausen.
Familie, venner og kollegaer har været samlet for at sige det sidste farvel til Erik Clausen, en af Danmarks mest markante kunstnere og kulturpersonligheder.
Blandt dem var Bodil Jørgensen, der i dag har taget afsked med sin gode ven og kollega.
Til SE & HØR sætter hun ord på afskeden, og samtidig deler hun en sjov historie.
Til mediet fortæller hun, om det sjove minde.
Handlede om så meget mere
Hun fortæller, at de to var på afsted på filmoptagelse, hvor Bodil Jørgensen skulle spille en engel. Da hun så pludseligt skal nyse under optagelserne, går det helt galt. Det nys, satte nemlig gang i et kæmpe grineflip.
“Og så knækker vi fuldstændig sammen, fordi vi var ikke klar over, at engle nøs. Og så kunne vi ikke komme videre med optagelsen,” lyder det fra Bodil Jørgensen.
Samtidig med at hun griner over mindet, så beskriver hun også dagen i dag, som en trist dag.
Bodil Jørgensen og Erik Clausen var ikke blot kollegaer, de var også venner privat.
Det er også kun varme ord, som hun har om Erik Clausen – blandt andet beskriver hun, at det at lave film med Erik var mere end blot film; det handlede om menneskelighed.
Kendte
Dennis Knudsen med kryptisk melding: Hvad skal det betyde?
Nu deler Dennis Knudsen en video, som har sat spekulationerne i gang.
Det er ikke længe siden, at det kom frem, at Dennis Knudsen har sat sit prægtige hus til salg.
Nu deler han selv på Instagram, at huset er til salg. Det sker i video, hvor han også sætter et par ord på fremtiden, og det har nu sat spekulationerne i gang hos flere af hans følgere.
I videoen går Dennis Knudsen en tur på stranden, der ligger lige ud for hans hus.
“Bare en lille morgenhilsen fra det smukke det smukke Korsør her,” lyder det fra Dennis Knudsen, som også fortæller, at han skal en tur i vandet.
Hvad skal der ske nu?
“Se lige heroppe bagved, der ligger mit smukke fantastiske dejlige hus. Du får en perle der ikke findes smukkere,” lyder det fra kendisfrisøren, som fortsætter:
“Det er til salg, og det bliver selvfølgelig svært at skulle sælge det, når det er så skønt, smukt og dejligt. Men der sker nye udfordringer, og der sker noget nyt og spændende i vores liv. Men nu ser vi. Vi tager en dag ad gangen; nu handler det om at nyde dagen lige nu – det er jo nuet, der er det vigtigste.”
Dennis Knudsens kommentar om, at der venter noget nyt og spændende, har sat gang i spekulationerne.
Flere skriver i kommentarfeltet, at de synes, det lyder, som om han og børnene forlader Danmark.
Dennis Knudsen har ikke svaret på spekulationerne i kommentarfeltet, så tiden må vise, hvad det er, der er i vente.
Du kan se hele opslaget herunder:
Kendte
Mange stiller samme spørgsmål: Nu svarer Janni Ree
Nu kommer Janni Ree med en opdatering og et svar på spørgsmålet, som alle vil have svar på.
I årevis har Janni været et kendt ansigt blandt danskerne – og ofte har hun prydet forsiden. Den seneste tid, har hun dog været lidt oftere på forsiden. Det skyldes naturligvis skilsmissen fra Karsten Ree, som i den grad har været mediedækket.
Det nu forhenværende par annoncerede i august, at de skulle skilles. Det stod hurtigt klart, at der langt fra, var en god stemning mellem Karsten og Janni. De har kastet alverdens beskyldninger efter hinanden, og det er endda kommet så langt, at de også har politianmeldt hinanden.
Karsten har anmeldt Janni for afpresning, mens Janni har anmeldt Karsten for vold.
Har aldrig haft det bedre
Mens skilsmissen raser, sker der dog også gode ting, Janni har nemlig fundet kærligheden igen. I dag er hun kærester med Jeppe Stokholm, der bor i Schweiz.
De to mødte hinanden i starten af juni, kort før Janni bad om skilsmisse fra Karsten. Begge har fortalt, at der var rigtig god kemi fra første sekund. Det startede med, at Jeppe skulle rådgive Janni juridisk – men hurtigt udviklede det sig til et langt mere personligt forhold.
I dag lever Janni derfor et helt ‘nyt’ liv – og netop det, sætter hun nu ord på.
I et opslag på Instagram, giver hun nu en status på livet.
“Mange spørger til mit nye liv i Schweiz. Jeg føler mig fri, jeg føler mig elsket, jeg har aldrig haft det bedre. Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig weekend,” lyder det i opslaget.
I kommentarfeltet er det strømmet ind med varme kommentarer til Janni, hvor flere skriver, at de er glade på hendes vegne.
Du kan se hele opslaget herunder:
Kendte
Frederik Haun om rollen som far: ‘Ingenting kunne helt forberede os på det’
Morten og Frederik er blevet forældre til to små piger. Derfor er livet nu markant anderledes, end det var for blot seks uger siden. Det sætter Frederik Haun nu ord på.
Den 27 september blev Morten og Frederik forældre til tvillingepigerne Emma og Nora.
Rejsen mod den store drøm om at blive forældre var lang – og den var langt fra nem. Morten og Frederik har åbent delt rejsen, som faktisk startede i USA. Parret har nemlig fået hjælp af Nanna, som har båret pigerne, der er blevet til ved hjælp af donoræg. Dermed har Nanna fungeret som graviditetsvært. Morten og Frederik er begge biologisk far til en tvilling hver – men som de selv beskriver, så betyder det intet – for de er begge to far til begge piger.
Når man bliver forældre, ændrer hele tilværelsen sig – for nogle endda rigtig meget.
Dette er ingen undtagelse for Morten og Frederik, som nu sætter et par ord på den store omvæltning.
I et opslag på Instagram deler Frederik Haun et opslag, her skriver han blandt andet:
“At blive forældre til tvillinger har været en kæmpe omvæltning – på alle måder. Vi har godt vidst, at vores liv ville ændre sig drastisk, men ingenting kunne helt forberede os på, hvordan det føles at stå med ikke bare én, men to små piger i armene. Pigerne er kun lidt over seks uger gamle, men de har allerede ændret vores verden fuldstændigt. Vi er to fædre, som er vant til at kunne have styr på tingene og planlægge vores dage, men de sidste seks uger har været vanvittige – fyldt med uanede mængder af kærlighed og et hav af nye udfordringer,” lyder det ærligt fra Frederik Haun.
Han beskriver også, at hverdagen er blevet en ‘balance-akt’, hvor der hele tiden jongleres mellem bleer, flasker, gylp, rent tøj – og måske lidt søvn.
“Det er en daglig rutine, som aldrig helt bliver rutine, for vi bliver hele tiden udfordret og overrasket på måder, vi aldrig havde forestillet os. Samtidig er der så mange ting, vi skal lære om os selv og hinanden. Vi bliver udfordret af ikke bare at skulle finde ud af, hvordan vi hver især fungerer i rollen som forældre, men også hvordan vi kan støtte hinanden i at være det bedste team for pigerne og samtidig være kærester,” skriver Frederik Haun.
Han beskriver også, at de efterhånden har lært særligt én ting: at tage tingene som de kommer.
Du kan se hele Frederiks opslag herunder:
Kendte
Vil Adam Price lægge sag an mod Katherine Diez? Nu svarer han selv på spørgsmålet
Da bogen kom ud, blev Adam Price ufrivilligt genstand for stor medieopmærksomhed.
Adam Price har længe været i mediernes søgelys, særligt efter udgivelsen af Katherine Diez’ bog I egen barm, hvor hun åbenhjertigt beskriver sit tidligere forhold til manuskriptforfatteren.
Bogen har været omdiskuteret, ikke kun for sin udlevering af private detaljer, men også fordi den samtidig berører Diez’ plagiatsag.
Nu har Adam Price valgt at dele sin egen side af historien i en kronik for Weekendavisen, hvor han åbner op om sine tanker om at lægge sag an mod Katherine Diez.
Det skriver TV 2
Vil bare gerne have fred
I den fortæller hanom sin beslutning om ikke at anlægge en retssag mod Diez – på trods af den intense mediebevågenhed.
Price beskriver, hvordan han gentagne gange har følt, at bogen krænker hans privatliv.
“Ikke mere larm. De eneste, der i længden ville få noget ud af, at jeg anlagde en sag, er dem, der har en bog at sælge,” skriver han og påpeger, at han mener, denne type sager bør høre til i privatlivet, ikke i offentligheden.
Kunne få et spændende udfald
Trods dette har han haft sine overvejelser om, hvorvidt det var nødvendigt at få rettens vurdering. Juridiske eksperter som advokat Heidi Højmark Helveg, der repræsenterer forlaget bag Diez’ bog, har udtrykt, at en retssag kunne være fagligt interessant, da der ikke findes en klar juridisk præcedens for deling af private oplysninger i Danmark.
Adam Prices kronik understreger, at selvom han føler sig krænket, ønsker han at afslutte dramaet og undgå yderligere offentlig eksponering.
Hvor går grænsen?
For juraprofessor Sten Schaumburg-Müller ved Syddansk Universitet har sagen dog en faglig vinkel, som han har ventet længe på at se i retten.
Han vurderer, at en retssag kunne have givet nyttig afklaring på, hvor grænserne går for deling af private oplysninger, især når de involverer kendte mennesker som Price.
Kendte personer må ofte tolerere en højere grad af offentlig eksponering, men professoren påpeger, at der stadig er grænser.
Advokat Heidi Højmark Helveg udtaler, at en juridisk afgørelse i denne type sag kunne have været “dejlig” fra et akademisk perspektiv.
Hun anerkender, at bogen rummer private oplysninger, men hun vurderer også, at der kan være en samfundsmæssig relevans. “
Adam Price har involveret sig i et forhold med et menneske, som har været ekstremt åben om sit liv,” siger Helveg og henviser til Prices eget åbne forhold til medierne om private emner.
Kendte
Efter tabet af sit livs kærlighed: Nu sætter Anne Hjernøe ord på
Jesper Folmer Jepsen blev 67 år gammel.
For tv-værten Anne Hjernøe blev oktober en måned, der ændrede alt. Efter en længere periode med sygdom mistede hun sin elskede mand, Jesper Folmer Jepsen.
Sorgen var overvældende, og hverdagen blev vendt på hovedet for både hende og familien. Men på trods af den dybe smerte og savnet, fandt Anne styrke til at holde en aftale, hun havde indgået længe før tragedien indtraf.
Kort efter tabet mødte hun op til et stort arrangement, hvor hun modigt satte ord på et emne, der nu havde fået en helt ny betydning: at stå stærkt gennem livets udfordringer.
Det skriver ALT for damerne.
Valgte at deltage på trods af stor smerte
Blot en uge senere, på Bogforum i Bella Center, trodsede Anne smerten og mødte op for at tale om sin nye bog ‘Stå Stærkt’, som handler om at finde styrke i modgang.
Publikum i salen kunne mærke hendes sårbarhed, og mange blev dybt rørt over hendes ord.
For Anne var det en grænseoverskridende oplevelse at stå på scenen kort efter sin mands død. At møde op foran et lyttende publikum var både en lettelse og en udfordring, men Anne følte, at hun måtte holde fast i aftalen.
Med sin datter Camille ved sin side fortalte Anne senere, at det at komme ud af sorgens boble gav et nødvendigt skift i hendes fokus.
Det var en overvældende oplevelse for hende at se publikum, der også blev bevæget til tårer og spejlede hendes egen sorg.
Mødt med kærlighed
Anne og familien har fundet trøst i de mange varme hilsner og smukke ord, som venner, bekendte og fremmede har delt om Jesper.
Hun har beskrevet, hvordan denne omsorg har båret hende gennem den første tid efter tabet. Hun mærkede det særligt på Bogforum, hvor støtten og forståelsen fra publikum, der med blanke øjne og medfølelse viste deres støtte, var dybt rørende for hende.
“Hvis jeg skulle have været her alene, så tror jeg ikke, jeg ville kunne holde til det,” fortalte hun og understregede, at kærligheden fra andre har hjulpet hende igennem den vanskelige tid.
Selv om sorgen stadig er ny, forsøger Anne at finde ro i hverdagen og holde fast i rutinerne. Hun er begyndt at træne igen, selvom det til tider føles overvældende.
Det at vende tilbage til træningscentret og møde velkendte ansigter og varme krammere har hjulpet hende med at finde en smule stabilitet i den nye hverdag.
Hun forklarede, at det at holde fast i rutinerne gør det muligt at finde styrke og taknemmelighed midt i sorgen.
Kendte
Afslører morgenritual: Denne ting gør Lene Beier hver dag for at være i balance
Nu afslører tv-værten et særligt ritual.
For tv-vært Lene Beier er hver dag begyndelsen på en ny mulighed for refleksion og indsigt.
Et par år tilbage fandt hun en interesse, som hun nu har gjort til en fast del af sin morgenrutine.
Dette lille ritual er blevet en vigtig metode til at navigere gennem dagligdagens op- og nedture, og giver hende mulighed for at tage tingene lidt lettere.
Det afslører hun i et interview med ALT for damerne.
Hver morgen trækker Lene Beier nemlig tre tarotkort, der skal hjælpe hende med at få klarhed over dagens energi og hendes egne tanker.
Redskab til refleksion
Lene understreger, at tarotkortene ikke har nogen magiske kræfter, men i stedet fungerer som et redskab til refleksion.
“Kortene hjælper dig bare med at gøre nogle betragtninger om det liv, du lever. De skal sætte dig i gang med at reflektere over dit liv, dine tanker og dine valg,” forklarer hun.
Forleden morgen blev Lene mindet om tarotkortenes værdi på en særlig måde.
Dagen startede med dårlig søvn og et skuffende nyhedsoverblik, og da hun satte sig bag rattet, blev hun fanget i en fotofælde og fik en fartbøde.
Lige den dag havde hun trukket kortet ”Pine,” som normalt betragtes som et uheldigt kort, da det symboliserer bekymring eller udfordringer.
Alligevel valgte Lene at se oplevelsen gennem kortets linse og satte dermed hele morgenen i perspektiv. Kortet mindede hende om, at ikke alle dage er lige lette, og at uventede bump på vejen kan ses som læring.
Dybere forståelse af sig selv
Tarotkortene har også åbnet døren til nye tanker og en dybere forståelse af sig selv.
Hver dag blander Lene sine kort og tænker over spørgsmål som, “Hvad skal jeg være opmærksom på i dag?” eller “Er der noget, jeg bør overveje mere grundigt?” Svarene, som kortene inspirerer, er aldrig konkrete, men de hjælper med at skabe et åbent sind og en nysgerrig tilgang til hverdagen.
For andre, der overvejer at prøve tarotkort, giver Lene et råd: Selvom det kan virke abstrakt i begyndelsen, opnår man hurtigt en større bevidsthed, især når kortene begynder at gentage sig.
Når man kigger tilbage på dagens kort næste morgen, kan det skabe en form for indsigt, man ellers ville have overset, forklarer hun. Tarotkortene er for Lene en daglig påmindelse om, at det er vigtigt at være nærværende, reflektere og måske endda finde humor i dagens små udfordringer.
-
Kendte2 uger siden
Efter hård periode med karrierestop og skilsmisse: Nu deler Kasper Hjulmand glædeligt nyt
-
De kongelige2 uger siden
Nu bryder de tavsheden: Det skete der i virkeligheden mellem Genova og kong Frederik
-
De kongelige3 uger siden
Var kong Frederik Mary utro? Rygtet kan han aldrig ryste af sig
-
Kendte2 uger siden
Johnny Madsen efter indlæggelse på Hospice: Bryder tavsheden for første gang
-
De kongelige2 uger siden
Grev Nikolai deler private billeder: Vækker opsigt i udlandet
-
Kendte2 uger siden
Bag revykongens store smil: Ulf Pilgaard bar på stor smerte
-
Sport2 uger siden
Håndbold-legenden Morten Stig Christensen er pludselig gået bort: Her er dødsårsagen
-
De kongelige2 uger siden
For første gang: Nu udtaler kronprins Haakon sig om Marius
-
De kongelige2 uger siden
Kong Charles satte hårdt mod hårdt: Harry og Meghan fik kun to valg
-
Kendte2 uger siden
Frederik Haun åbner op: Det føles ikke rigtigt
-
Kendte2 uger siden
Afslører: Så stor en formue efterlader Erik Clausen sig
-
De kongelige2 uger siden
Kæmpe fadæse: Kendis brækker sig på dronning Margrethes sko
-
Kendte2 uger siden
TV 2 afslører: Ulf Pilgaard ville gerne, men nåede det desværre ikke
-
Kendte2 uger siden
Pusle Helmuth afslører: Sådan var hendes forhold til Dirch Passer
-
De kongelige2 uger siden
Kongehuset opdaterer kalenderen: Nu er der nyt om Mette-Marit