Lars Løkke er endt i noget af en shitstorm.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i den seneste tid været centrum for en voldsom kritik, efter det blev afsløret, at han benyttede et privatfly til sin hjemrejse fra Bruxelles – en rejse, der endte med at koste den danske stat 83.500 kroner.

Hvordan kan det lade sig gøre?

Denne beslutning vækker undren, især når en almindelig business class-billet til samme rute ville have kostet en brøkdel, cirka 3.000 kroner pr. person.

I stedet for at benytte en af de fem daglige afgange mellem Bruxelles og København, valgte Løkke en privatflyvning, som fik prislappen til at stige markant.

Med seks personer ombord på flyet kunne den samlede udgift være blevet reduceret til blot omkring 18.000 kroner, hvis man havde valgt en mere almindelig rejseform.

Ifølge Ekstra Bladet begyndte Udenrigsministeriet at koordinere flyvningen allerede den 20. marts, to uger før afrejsen. Da et militærfly ikke kunne stilles til rådighed, blev der hurtigt fundet en chartret løsning. Men den beslutning har nu vakt betydelig kritik – både fra politiske modstandere og eksperter, der påpeger, at det er et klart brud på de regler, der styrer ministerers rejseomkostninger.

I henhold til gældende vejledning bør business class være standard for ministre, og charterfly må kun benyttes, hvis det vurderes som hensigtsmæssigt. Dette har flere politikere nu påpeget som en fejl. Både SF og Radikale Venstre har kritiseret beslutningen og kaldt den “absurd.”

Ny lovgivning på vej

I 2025 vil der dog blive ændret på reglerne. Ifølge den kommende finanslov vil udenrigsministeren fremover få samme rejseprivilegier som statsministeren, hvilket betyder, at charterfly bliver standard frem for undtagelsen.

Eksperter påpeger, at Lars Løkke Rasmussen nu “høster, hvad han har sået” og at beslutningen har fået politiske konsekvenser.

Spørgsmålet er, om det i sidste ende vil skade hans politiske image.

Nu sætter Mette Frederiksen ord på.

Statsminister Mette Frederiksen fortæller i et ærligt interview med Euroman om en turbulent periode, der kulminerede med et overfald på Kultorvet i København sidste sommer.

En voldsom episode

Hændelsen, der fandt sted på en varm juniaften, blev en skelsættende oplevelse for statsministeren, som efterfølgende måtte tage drastiske skridt for at finde ro.

Overfaldet, udført af en 39-årig mand, der senere blev dømt og udvist af Danmark i seks år, markerede slutningen på en periode med intens utryghed.

Mette Frederiksen beskriver, hvordan daglige tilråb, trusler og intimiderende episoder satte deres præg på hendes hverdag.

“Jeg gider ikke lægge skjul på, at København har ændret sig efter Hamas’ angreb på Israel for et år siden. Der skete noget omkring min person i København. Daglige tilråb. Trusler. Biler, der kørte op på siden af mig og rullede vinduet ned, og så sad der fire mænd og stirrede på mig. Intimiderende, truende. Overfaldet var nok den berømte dråbe,” siger Mette Frederiksen i interviewet.

Efter episoden valgte Frederiksen og hendes mand, filmfotograf Bo Tengberg, at trække sig tilbage til Marienborg, hvor de boede midlertidigt.

Statsministeren tog seks ugers ferie for at bearbejde oplevelsen og finde balance i sit liv. Her fandt hun trøst i tegning og maleri – nye hobbyer, der hjalp hende med at koble af fra det politiske pres.

For første gang delte statsministeren også sin private kamp med offentligheden. “Det var vigtigt for mig at fortælle om det, for at undgå spekulationer, men det føltes som endnu et tab af mit privatliv,” indrømmer hun.

Trods de svære oplevelser fortsætter Mette Frederiksen ufortrødent sit arbejde som statsminister og håber, at åbenheden kan bidrage til større forståelse for de udfordringer, der følger med en så offentlig rolle.

Den aktuelle verdenssituation er værre, end statsminister Mette Frederiksen nogensinde har oplevet.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, deler i en række omfattende interviews med Politiken, Berlingske, Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten sin bekymring over den aktuelle verdenssituation. Med klare advarsler og et opråb til handling tegner hun et dystert billede af demokratiernes fremtid.

Det skriver Ekstra Bladet.

Over for Politiken forklarer statsministeren, at verden står over for en ny og farligere virkelighed.

“De der mørke kræfter har forenet sig på en måde, som er en ny situation. Derfor er demokratierne i en meget farligere situation end før i vores levetid. Den eneste vej igennem det er at kæmpe for det,” lyder det fra Mette Frederiksen.

Hun peger på Rusland, Nordkorea og Iran som centrale modstandere med Kina som en støttende aktør.

Hun uddyber også, at man i den verden vi ser ind i nu, kan vi vinde eller tabe. Hun understreger også, at har vi ikke viljen til at vinde – så taber vi.

Selvom situationen er alvorlig, anerkender statsministeren, at der findes lyspunkter. Men hun understreger i Berlingske, at det ville være uansvarligt kun at fokusere på de positive sider.

“Jeg tror, at danskerne allerede ved, at regningen bliver høj, og at vi som land bliver nødt til at tage opgaven på os,” siger hun.

Danmark har allerede øget forsvarsbudgettet som svar på krigen i Ukraine. Hvor meget mere der skal investeres, er dog stadig uvist.

Til Politiken siger Mette Frederiksen, at danskerne skal forberede sig på en ny tid, hvor uro og konflikter bliver en konstant.

“Vi kan ikke vende tilbage til det Europa, som man kendte før krigen i Ukraine. Desværre, kan man sige, men alt, hvad jeg ser i Ruslands opførsel, indikerer det modsatte,” siger hun til Kristeligt Dagblad.

Statsministeren afviser tanken om, at en fredsaftale med Rusland vil lede til en stabil og fredelig udvikling. Ifølge hende tyder alt på, at konflikten med Rusland vil fortsætte.

I weekenden blev Bashar al-Assads regime i Syrien væltet efter 13 års borgerkrig. Selvom dette kunne markere en betydelig politisk udvikling, er statsministeren forsigtig med at konkludere, om det vil ændre hendes analyse af verdenssituationen.

De fire interviews viser en statsminister, der opfordrer til at være realistisk og handlekraftig i mødet med verdens udfordringer. Om denne strategi vil skabe de ønskede resultater, vil tiden vise.

Statsministerens nye boligkøb har vakt opsigt og det er der en helt særlig grund til.

Siden Mette Frederiksen satte sig i statsministerstolen i 2019, har hun haft travlt med at navigere Danmark gennem store kriser.

Men én beslutning har for alvor præget hendes eftermæle: aflivingen af alle mink under coronakrisen. Et valg, der gav hende kælenavnet “Mettemink” blandt både kritikere og fans.

Nu har statsministeren igen sat gang i snakken om mink – denne gang med sit privatliv som omdrejningspunkt.

En særlig detalje vækker opsigt

Sammen med sin mand og partifællen Pernille Rosenkrantz-Theil har Mette Frederiksen nemlig købt en ejendom på idylliske Møn, som tidligere har været brugt til minkopdræt.

Ifølge Ekstra Bladet. er ejendommen, der er blevet omtalt som et sommerhus, ikke kun et sted til afslapning. Salgsannoncen fremhævede muligheden for dyrehold, og kilder bekræfter, at de gamle minkhaller stadig står tilbage på grunden.

En gammel drøm bliver til virkelighed

Mette Frederiksen har tidligere åbnet op om sin drøm om at flytte på landet. I et interview med SE&HØR i 2022 fortalte hun, at hun en dag håber at forlade storpolitik for at bosætte sig på en gård.

“Min store drøm er, når jeg engang er færdig med politik, så flytter min mand og jeg på en gård på landet. Når jeg har noget fritid, så sidder vi og kigger på gårde, og vi vil faktisk også gerne have noget produktion af en art,” udtalte hun dengang.

Det nye ejendomskøb virker til at bringe statsministeren et skridt nærmere den drøm, selvom ejendommen endnu ikke er omdannet til et aktivt landbrug.

I går aftes var forsvarsminister Troels Lund Poulsen involveret i en trafikulykke.

Fredag morgen er der udsendt en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet. Meldingen lyder på, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen torsdag aften var involveret i en trafikulykke.

I pressemeddelelsen fremgår det, at ulykken skete ved 23-tiden, hvor den på vej mod Troels Lund Poulsens hjem kørte i grøften. Det meldes heldigvis også, at både forsvarsministeren og chaufføren har det godt efter omstændighederne.

Det oplyses ikke om der var andre involverede eller hvad der fik ministerbilen til at ende i grøften.

Som følge af ulykken har Troels Lund Poulsen aflyst en række af sine møder og arrangementer i dag.

I et ærligt interview foertæller Margrethe Vestager hvad hendes tilgang og måde at håndtere forskellige situationer bunder i.

Margrethe Vestager har gennem sin karriere som politiker og konkurrencekommissær i Europa-Kommissionen kæmpet mod nogle af verdens største virksomheder, herunder Google og Amazon.

Det er et job, der kunne gøre de fleste hårde i tonen og skeptiske.

Men Margrethe Vestager har valgt en helt anden tilgang, som udspringer af en oplevelse fra hendes tidlige politiske karriere.

Denne oplevelse ændrede alt

Da hun var ung politiker, mødte hun en ældre mand, der ifølge hende opførte sig meget ubehøvlet.

“Jeg tænkte: ‘Aldrig vil jeg blive ligesom ham’,” fortæller hun i et interview med ALT for damerne.

Denne oplevelse blev et vendepunkt, der har præget hendes måde at lede og kommunikere på.

Margrethe Vestager har siden gjort en dyd ud af at bevare en venlig og samarbejdende ledelsesstil, selv i de mest udfordrende situationer.

“Jeg tror på, at man skal angribe med venlighed, hvis man vil rykke noget. Jeg har aldrig mødt nogen, der responderer godt på skældud,” siger hun og understreger, at venlighed ikke er det samme som at give efter.

Hun tilføjer: “Man behøver ikke råbe ad folk. Man kan sige: ‘Vi kan godt se jeres argumenter, men vi har tungtvejende modargumenter. Derfor kommer vi til at give jer en bøde.'”

Vigtigt agt finde en løsning og ikke kun løse konflikter

Margrethe Vestager har en tilgang, der ikke kun fokuserer på konflikthåndtering, men også på at finde løsninger gennem samarbejde. Hun ser fællesskab som en afgørende nøgle til succes og mener, at resultater bedst opnås, når flere arbejder sammen mod et fælles mål.

Denne tankegang stammer fra hendes opvækst i Skovlund, en lille by i Vestjylland, hvor hun tidligt lærte betydningen af at tage ansvar og handle i fællesskab.

I hendes barndom var det en naturlig del af hverdagen, at man gik sammen for at ændre ting og få dem til at fungere, uanset om det handlede om sociale begivenheder eller praktiske projekter.

For Vestager er venlighed og samarbejde ikke kun værdier, men også en effektiv strategi til at skabe store forandringer – selv når hun forhandler med verdens mest magtfulde virksomheder.

Søren Pape Poulsens forældre har modtaget en meget rørende gave fra Sørens venner.

Julen er en tid for samvær og traditioner, men for Ruth og Svend Poulsen bliver denne december noget helt særligt – og svært. Det er deres første jul uden deres elskede søn, Søren Pape Poulsen, der tidligere på året gik bort i en alder af blot 52 år.

I marts ramte en tragisk nyhed landet, da Søren Pape Poulsen, under et møde i Det Konservative Folkeparti, fik en hjerneblødning. Han blev senere erklæret død på Odense Universitetshospital. Tabets tyngde har været ubærlig for mange, men mest for Ruth og Svend, der nu navigerer gennem livet uden deres søn.

For Ruth og Svend er julen forbundet med minder om hyggelige stunder sammen med Søren. De plejede at fejre aftenen med sang og musik. “Vi holdt altid juleaften med Søren. Vi spiste, og så satte Søren sig ved klaveret, og så sang Søren og jeg,” fortæller Ruth rørende til BILLED-BLADET.

Denne jul bliver dog anderledes. Parret har besluttet at holde højtiden alene for at mindes deres søn i ro og fred.

Rørende gestus

Men selv i mørke stunder kan lyset bryde frem. En gruppe af Sørens nære venner har samlet kræfterne og skabt en særlig gave til Ruth og Svend: En personlig julekalender fyldt med minder om Søren.

“Vi syntes, de skulle have noget at se frem til i denne svære tid,” fortæller en ven af familien til BILLED-BLADET. Kalenderen indeholder små historier om Søren, som Ruth og Svend kan åbne hver dag frem til jul.

Vennernes varme gestus har rørt forældrene dybt og giver dem mulighed for at mindes Søren på en særlig og kærlig måde i den første december uden ham.

Den rørende julekalender er et bevis på den kærlighed og respekt, som mange følte for Søren Pape Poulsen. Selvom sorgen stadig er tung, har vennernes omtanke givet Ruth og Svend et lille lyspunkt i en ellers svær tid.

Julen handler ofte om at værdsætte minderne og de mennesker, vi holder af – og for Ruth og Svend vil Søren altid være en del af deres hjerter og deres højtider.

Nu er prisen afsløret.

Statsminister Mette Frederiksen og hendes nære veninde, Pernille Rosentkrantz-Theil, har netop opfyldt en fælles drøm om at eje et sommerhus sammen. De to politikere har købt et stort sommerhus på idylliske Møn, som nu bliver rammerne om deres fælles fristed.

Ifølge oplysninger, som Ekstra Bladet har fået bekræftet af begge parter, er boligkøbet en længe ønsket drøm, der nu er blevet virkelighed. “At vi nu køber et hus på Møn, er en gammel drøm, der går i opfyldelse. Og det glæder vi os til,” udtaler Mette Frederiksen i en skriftlig kommentar til mediet. Sådan lød det i august, hvor det blev offentligt kendt.

Nu er prisen også kommet frem. Det sker efter at handlen er blevet tinglyst.

Liebhaveri på lukket vej

Sommerhuset som de to politikere nu ejer sammen, koster ifølge SE & HØR lige knap 4,5 millioner kroner.

Det er dog ikke kun Mette Frederiksen og Pernille Rosenkrantz-Theil, der står som ejere af sommerhuset – også Mette Frederiksens mand, Bo, står som ejer af sommerhuset.

Ifølge mediet er sommerhuset ikke solgt som en fritidsejendom. Den er solgt som boligtypen liebhaver og er beliggende på en lukket og ugeneret vej på det vestlige Møn. Boligen der desuden er 150 år gammel er gennem renoveret i 2007.

Mette Frederiksen sætter nu ord på kritikken.

At være Danmarks statsminister er alt andet end en let opgave. Ikke alene skal store beslutninger træffes dagligt – beslutninger, der påvirker tusindvis af borgere – men selv de mindste ord kan blive genstand for fortolkning og kritik. Det er en erfaring, Mette Frederiksen har gjort sig i sin tid som landets leder.

I en samtale med Christian Fuhlendorff i podcasten “Hva’ Så?!“ åbnede statsministeren op om netop det pres, der følger med rollen. Under deres gåtur kom duoen vidt omkring, fra det amerikanske præsidentvalg til kunsten at være en god debattør. Men det var særligt et emne, der vakte stærke reaktioner: finansiering og arbejdsglæde i den offentlige sektor.

I podcasten deler Christian Fuhlendorff en personlig anekdote om sit tidligere samarbejde med kriminalforsorgen. Her arbejdede han for at gøre danskerne mere interesserede i at blive fængselsbetjente. Det ledte samtalen hen på, hvordan jobs i den offentlige sektor ikke kun skal handle om løn, men også om en dybere følelse af mening – et såkaldt “kald”

Det er et ord, statsministeren selv har brugt før – med massiv kritik til følge.

‘Forstår det ikke’

“Jeg sagde på et tidspunkt, i forbindelse med det her lønløft der både gælder kriminalforsorgen, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og nogle andre grupper, at stillingerne også er et kald. Og så fik jeg simpelthen så meget kritik,” fortæller Mette Frederiksen i podcasten.

Kritikken har dog ikke fået statsministeren til at ændre mening. Tværtimod fastholder hun sin holdning og undrer sig over reaktionerne.

“Jeg forstår stadigvæk ikke, at man kan arbejde med andre mennesker, hvis ikke det også er et kald. Jeg forstår det simpelthen ikke,” siger hun ærligt.

For Mette Frederiksen handler det ikke om at nedgøre vigtigheden af løn eller arbejdsforhold, men snarere om at anerkende den særlige passion, der kræves for at arbejde med andre mennesker – hvad enten det er som sygeplejerske, fængselsbetjent eller social- og sundhedsassistent.

Statsministerens udtalelse illustrerer, hvordan selv velmente ord kan blive vendt og drejet i offentligheden. Og det er en påmindelse om, at rollen som statsminister ikke kun kræver politisk kløgt, men også en konstant opmærksomhed på, hvordan ens udtalelser modtages

Mette Frederiksen har dog ingen planer om at trække sine ord tilbage. For hende er det vigtigt at anerkende den dedikation, der ligger i at arbejde med mennesker – og at stå ved sine holdninger, selv når de møder modstand.

Podcast-afsnittet blev optaget inden regeringen offentliggjorde deres seneste finanslov.

Mette Frederiksen har kan se frem til en solid lønstigning.

Mens mange lønmodtagere ser frem til deres årlige lønsamtale, hvor en lønstigning typisk ligger på omkring 2 %, gælder der andre regler for landets ministre – og især for statsminister Mette Frederiksen.

Den kommende finanslov for 2024 indebærer en betydelig lønforhøjelse for ministrene, som allerede er skrevet ind i budgettet. For flere af dem betyder det en betragtelig økonomisk fremgang.

Det skriver DR.

For Mette Frederiksen betyder stigningen en ny årsløn på hele 1,842 millioner kroner, hvilket gør hende til den bedst betalte politiker i regeringen. “Vi har lagt finanskrisen så meget bag os, at der ikke længere er en baggrund for at lave en midlertidig nedsættelse,” forklarer Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht.

Kan også se frem til en solid årsløn

Ministrene Troels Lund Poulsen, Lars Løkke Rasmussen og Nicolai Wammen kan nu se frem til en årsløn på 1,62 millioner kroner, mens de øvrige ministre lander på omkring 1,47 millioner kroner.

Lønstigningen sker som følge af en 14 år gammel aftale om en midlertidig lønnedgang på fem procent, som blev indført under finanskrisen. Dengang blev det set som en nødvendighed for at afhjælpe den økonomiske situation, men nu har regeringen, SF og Radikale besluttet, at tiden er inde til at fjerne ordningen.

“Det her er en samlet regeringsbeslutning, og det står vi selvfølgelig fuldt og helt på mål for,” udtaler Benny Engelbrecht.

Mens nogle ser lønstigningen som et tegn på, at Danmark er kommet langt siden finanskrisen, har andre udtrykt skepsis over, at politikerne belønnes i en tid, hvor mange danskere stadig kæmper med stigende priser og økonomisk usikkerhed.

Med lønstigningerne er det dog tydeligt, at landets ledere har lagt finanskrisens nedskæringer bag sig – og ser frem til et økonomisk løft, der bringer deres aflønning på niveau med tidligere aftaler.