De kongelige
Vækker opsigt: Overraskende få ville have et glimt af kong Frederik
Overraskende få var mødt op.
Juledag var der kongeligt besøg i Aarhus Domkirke, hvor kong Frederik, dronning Mary og dronning Margrethe deltog i højmessen klokken 10. Selvom den royale trio ofte trækker store folkemængder, var der denne gang bemærkelsesværdigt stille foran kirken.
I modsætning til tidligere begivenheder med Kongehuset var antallet af tilskuere udenfor domkirken markant lavere end forventet. Ifølge TV2 Østjylland var der kun få mennesker til stede.
“Der er i øvrigt overraskende få aarhusianere, der har lagt vejen forbi her ‘dagen derpå’, mens der i går var en meget lang kø til at komme ind i kirken op imod klokken 16.00-gudstjenesten,” lød det fra TV2 Østjyllands journalist.
En travl december for de kongelige
Det lave fremmøde står i skarp kontrast til den store interesse tidligere på måneden, da hele den royale familie samledes i Tivoli for at overvære premieren på balletforestillingen Nøddeknækkeren. Denne begivenhed tiltrak mange fans og nysgerrige borgere.
Jakob Steen Olsen, kongehusekspert fra Berlingske, finder det dog ikke overraskende, at folk valgte at blive hjemme julemorgen.
“Hvis man ikke er en dovenkrop, står man julemorgen tidligt op. Men der er vel ikke noget ejendommeligt i, at aarhusianerne har andet at lave end at stå nede foran domkirken julemorgen i håb om at se de kongelige – medmindre de selv skal til højmesse,” siger han til B.T.
Han understreger, at mange nok hellere vil prioritere julehygge med familien end at tage ud og vente på at få et glimt af Kongefamilien.
Inde i domkirken foregik højmessen som planlagt. Kongefamilien deltog uden den store opmærksomhed, diskret placeret blandt kirkegængerne. Det blev en stille og højtidelig stund, der matchede julens fredfyldte stemning – en anderledes afslutning på en travl december for de kongelige.
De kongelige
Skandaler plager norsk kongehus: Særligt jobopslag får over 450 ansøgere
Selvom det norske kongehus oplever stor modvind, så er der dog stor interesse for et særligt jobopslag.
Selvom det norske kongehus de seneste måneder har været ramt af flere skandalesager, er der én ting, som stadig får stor opbakning fra både medier og offentlighed.
Det skriver BILLED-BLADET.
Skygger over det norske kongehus
På trods af rekordlav popularitet har kongehuset modtaget en imponerende mængde ansøgninger til stillingen som indholdsproducent med fokus på video- og fotomedier.
De sidste par måneder har været præget af negative overskrifter, som har rystet den norske kongefamilie.
Særligt kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, har været i mediernes søgelys. Han er blevet sigtet for en række alvorlige anklager, herunder vold og voldtægt, samt kørsel uden kørekort. Disse hændelser har i høj grad påvirket tilliden til kongehuset og ført til et markant fald i dets popularitet.
En anden kilde til opmærksomhed har været prinsesse Märtha Louise og hendes ægteskab med den kontroversielle shaman Durek Verrett.
Brylluppet blev hurtigt en mediestorm, og den efterfølgende inkasso-sag over bryllupsudgifterne har ikke gjort noget for at forbedre kongehusets image.
Men på trods af al turbulensen er der én positiv udvikling, som kan få medlemmerne af kongehuset til at trække på smilebåndet.
Ifølge pressekontakten ved Det Kongelige Hof, Sara Svanemyr, har kongehuset modtaget over 450 ansøgninger til den ledige stilling som kongelig fotograf og indholdsproducent. Jobbet kræver videomediekompetencer og vil blive en vigtig del af kongehusets tilstedeværelse på sociale medier.
Ansøgerne vil få mulighed for at arbejde direkte fra Det Kongelige Slot i Oslo, hvor de fleste royale begivenheder finder sted.
Det er en prestigefyldt arbejdsplads, og de første jobsamtaler skulle allerede være i gang. Det er endnu uvist, hvilke konkrete opgaver den kommende medarbejder vil få, men interessen for stillingen er tilsyneladende stor.
Midt i en tid med flere skandaler ser det ud til, at det norske kongehus stadig har en stærk tiltrækningskraft på mennesker, der gerne vil arbejde tæt på familien.
De kongelige
Dronning Margrethe afslører særlig dessert juleaften: Det har ikke været jul uden
For dronning Margrethe har det ikke været jul, hvis denne dessert ikke har været på bordet juleaften.
I dag er det den 24. december, en dag der er fyldt med traditioner.
Der er for de fleste både tradition for hvad der skal ske i løbet af dagen – og ikke mindst – hvad der skal spises til aften.
Hos nogle er det and, hos nogle er det gås, hos nogle er det flæskesteg eller noget helt tredje. Der er hos de fleste også tradition for, at der spises risalamande, hvor jagten på den formøse mandel går ind.
For mange er risalamanden desserten juleaften. Men hvordan er det hos kongefamilien? Det delte dronning Margrethe i kongehusets julekalender den 24. december i 2022.
Vigtig dessert
Her fortæller dronning Margrethe, at julemiddagen altid starter med, at der spises risengrød, hvor der er gemt en mandel i. Herefter serveres der stegt gås og til slut for de plum pudding.
“Jeg må sige, jeg synes ikke rigtig, det har været juleaften, hvis ikke vi har fået plum pudding,” fortæller dronning Margrethe.
Dronning Margrethe fortæller også, at dronning Mary deler begejstringen for den særlige dessert.
I år holder kong Frederik, dronning Mary, prins Vincent, prinsesse Josephine og kronprins Christian jul sammen med dronning Margrethe på Marselisborg slot i Aarhus.
Vi her på redaktionen ønsker alle en glædelig jul.
Du kan se hele opslaget med dronning Margrethe herunder:
De kongelige
Kong Frederik afslører: Derfor trillede tårerne under tronskiftet
Da kong Frederik blev udråbt som konge, kunne han ikke holde tårerne tilbage.
Den 14. januar i år blev en dag, som kong Frederik sent vil glemme. På Christiansborg blev han officielt udråbt som konge af Danmark, og den nyudnævnte monark havde svært ved at skjule sine følelser.
Folkemængder var stimlet sammen uden for slottet for at hylde deres nye konge. Og det blev hurtigt tydeligt, hvor meget det rørte Frederik. Med tårer i øjnene trådte han frem på balkonen – en oplevelse, der har sat sig dybt i hans hjerte.
Det skriver SE & HØR.
I en ny dokumentar, ‘De kongelige øjeblikke: Et tilbageblik på 2024’, løfter kongen sløret for, hvordan han oplevede den skelsættende dag.
“Den 14. januar var en meget, meget særlig dag for os begge to og for vores familie. Jeg vil virkelig gerne sige tak til danskerne for at vise mig den tillid og den velkomst, da jeg trådte ud på balkonen for første gang i min egen egenskab af at være konge,” siger kong Frederik i programmet ifølge Se og Hør.
Støtte fra familien
Dagen bød på mange mindeværdige øjeblikke, men for Frederik var det et højdepunkt, da dronning Mary og deres fire børn sluttede sig til ham på balkonen.
“Det var meget overvældende, men også utrolig rørende at mærke den varme modtagelse fra folket. Da familien kom ud, blev øjeblikket fuldendt, og det gav mig en dyb følelse af glæde,” forklarer kongen i dokumentaren.
Dronning Mary var ligeledes dybt berørt. Synet af sin mand, der blev hyldet af danskerne i sin nye rolle, var noget helt særligt for hende.
Kongen har tidligere beskrevet begivenheden som en af de mest betydningsfulde i sit liv. I et interview med Ritzau sagde han:
“At blive modtaget så smukt, så glædeligt og så hjerteligt på Christiansborg Slotsplads var en meget rørende oplevelse, som ramte mig dybest i hjertekulen. Det var fantastisk at få den støtte fra danskerne.”
For kong Frederik symboliserede folkets modtagelse en tro på fremtiden og en opbakning til det nye kapitel, Danmark nu træder ind i.
Som konge er Frederik klar til at tage udfordringen op – med sin familie og hele nationen bag sig.
De kongelige
2024 har sat et tydeligt aftryk hos dronning Mary: Nu sætter hun ord på
Dronning Mary sætter nu ord på året der er gået.
I år har været et helt særligt år for den danske kongefamilie.
Den 14. januar abdicerede dronning Margrethe og gav tronen videre til sin søn. Derfor blev Frederik udråbt som konge, og Mary fik samtidig en ny titel som dronning.
Det betyder også, at Mary Fonden i år skiftede navn.
I forbindelse med at året rinder ud, sætter dronning Mary ord på året der gik. Det sker i et opslag på Instagram.
Et tydeligt aftryk
“Alle år er særlige. De indeholder deres egne nedslag, begivenheder og minder. Men 2024 vil i særdeleshed sætte et tydeligt aftryk i min erindring,” lyder det fra dronning Mary, som fortsætter:
“I år skiftede Mary Fonden navn til Mary Fonden – H.M. Dronning Marys Fond. Men vores arbejde fortsatte uændret, og vi kæmper stadig for det samme formål gennem vores tre indsatsområder: Mobning & Trivsel, Ensomhed og Vold i Familien.”
Dronning Mary beskriver også, at man i Mary Fonden altid stræber efter mere viden og nye veje til at gøre en forskel for dem, der står uden for fællesskabet.
Til slut sender dronning Mary en stor tak:
“Jeg vil gerne sige stor tak til alle, der sammen med os arbejder for, at flere får en plads i fællesskabet og oplever at høre til. Det er netop i partnerskaber og samarbejde, vi bruger hinanden bedst og kan gøre den største forskel for alle dem, der fortjener det,” skriver hun.
Du kan se hele opslaget herunder:
De kongelige
Dronning Margrethe afslører: Derfor danser vi ikke om juletræet
Nu afslører dronning Margrethe, at hun ikke opvokset med at der danses om juletræet.
Det er jul og for mange en tid fyldt med traditioner.
I rigtig mange familier er det en fast tradition, at der danses om juletræet, mens der synges julesalmer.
Men det er dog ikke i alle familier, at der er tradition for dette. Det er der eksempelvis ikke i den danske kongefamilie. Det fortæller dronning Margrethe i Kongehusets julekalender fra 2022.
Her fortæller majestæten om juletraditionerne i kongefamilien og hvordan de er blevet til.
“Vi har virkelig bygget juletraditioner op. Vi går i kirke, vi spiser julemiddag, og vi går ind til juletræet og pakker gaver ud. Vi synger lidt, men vi går ikke omkring juletræet. Det pudsige er, at hverken i min fars familie eller i min mors familie var der nogen tradition for at danse om juletræet, så det har jeg egentlig aldrig været ude for,” fortæller dronning Margrethe i videoen, som du kan se nederst i artiklen.
En tid fyldt med traditioner
I år holder kongefamilien – traditionen tro – jul på Marselisborg Slot. Her har kong Frederik fejret størstedelen af sine juleaftener og igen i år danner slottet i Aarhus rammerne for den kongelige jul.
Kongehuset har oplyst, at kong Frederik har residens på slottet fra den 23.- 26. december. Dronning Margrethe tager også residens på slottet, det gør hun fra den 20. december til den 30. december.
Den Kongelige Livgarde vil i perioden med kongelig residens på Marselisborg Slot dagligt marchere fra Gardergården kl. 11.50 ad Carl Nielsens Vej op til slottets hovedport, hvor vagtskiftet finder sted med tilhørende ceremoniel herunder musik ved Tambourkorpset.
D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie fejrer sammen med deres børn jul hos Prinsessens familie.
På årets sidste aften holder Kongen sin første nytårstale. Det sker fra Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg klokken 18.00.
Du kan se hele opslaget med dronning Margrethe herunder:
De kongelige
Midt i familiekrise: Kronprins Haakon er hastet ud af landet
Den norske kongefamilie befinder sig midt i et stormvejr. Midt i det, er kronprins Haakon nu hastet ud af landet.
Julen er en tid for traditioner og familie, men for det norske kongehus har denne december været præget af udfordringer og fravær. Søndag aften deltog kronprins Haakon i en forestilling i Operaen i Oslo, hvor store dele af kongefamilien var samlet for at nyde balletten ”Nøddeknækkeren” – en elsket juleklassiker. Men ikke alle familiemedlemmer var til stede.
Dronning Sonja meldte afbud, og hverken kronprinsesse Mette-Marit eller hendes søn, Marius Borg Høiby, deltog i aftenen. Marius, som har været i søgelyset på grund af personlige problemer, opholder sig for tiden i udlandet til behandling for misbrug og psykiske udfordringer. Ifølge hans forsvarer, Øyvind Bratlien, er behandlingen en del af en længere proces for at hjælpe ham på rette vej.
Allerede i november rejste Haakon og Mette-Marit til London sammen med Marius, sandsynligvis for at finde et passende behandlingssted. Men kort efter hjemkomsten blev Marius Borg Høiby anholdt for tredje gang, denne gang for at bryde et tilhold. Han blev pågrebet i en bil sammen med kvinden, han tidligere har erkendt vold mod i en sag fra Frogner.
Efter en uge i varetægt blev han løsladt uden restriktioner på rejser. Dog er hans kørekort og våbentilladelse blevet inddraget, mens spørgsmålet om hans diplomatpas stadig er uafklaret.
Efter løsladelsen begyndte Marius sit ophold på et behandlingssted i udlandet, men nye problemer opstod hurtigt. Ifølge SE & HØR har han igen overtrådt tilholdet mod mindst én af de kvinder, han er sigtet for voldtægt af. Kvindens bistandsadvokat udtalte dog senere, at hendes klient ikke længere ønsker beskyttelse og ikke føler sig voldtaget, som det ellers fremgår af sigtelsen.
”Politiet definerer dette som en voldtægt uden samleje. Hun oplever selv ikke at have været udsat for voldtægt af Marius Borg Høiby,” sagde advokat Gunhild Vehusheia til VG den 11. december.
Tog afsted mandag morgen
Mandag morgen blev Haakon set forlade Skaugum og tage til Gardermoen, hvor han steg på et Norwegian-fly med kurs mod London. Ved ankomsten blev han modtaget af en sort SUV direkte på landingsbanen, men kronprinsesse Mette-Marit var ikke at se.
Ifølge spekulationer kan rejsen være relateret til Marius Borg Høiby. Der er mulighed for, at Haakon skal hente ham hjem til jul. En kongelig eskorte ville være praktisk for at beskytte Marius mod offentlig opmærksomhed både i London og ved hjemkomsten til Norge.
Slottets kommunikationschef, Guri Varpe, har ikke kommenteret på rejsens formål, men henviste til kongehusets officielle kalender, hvor turen ikke er nævnt.
Mens julen ofte forbindes med fred og samhørighed, har det norske kongehus i år stået over for store personlige udfordringer. Hvad fremtiden bringer for Marius Borg Høiby og kongefamilien, vil kun tiden vise, men deres evne til at holde sammen under pres er tydelig for alle.
De kongelige
Kong Frederik hyldes på sociale medier: “Den sejeste konge”
Nu hyldes kong Frederik på de sociale medier.
December måned har været fyldt med juleglæde og traditioner for kong Frederik og dronning Mary. Gennem en række adventsbesøg har parret sat fokus på nogle af de mest elskede danske juletraditioner. Søndag den 22. december kulminerede denne indsats, da kong Frederik lagde vejen forbi Den Gamle By i Aarhus.
Under sit besøg fik kongen, sammen med juleinspektør Anna, et spændende kig ind i, hvordan julen blev fejret i Danmark i 1974. Besøget inkluderede blandt andet pyntningen af et klassisk rødgrantræ – en tradition, der har en helt særlig plads i kongens hjerte.
”Træet og pynten er min mor, der har bygget den tradition op gennem talrige juledage på Marselisborg her i Aarhus. For mig er det et symbol på julen og hyggen i den her tid,” fortalte kong Frederik under besøget.
Særlig udfordring til kong Frederik
Dagen bød dog også på en helt speciel udfordring, som vækkede barndomsminder hos kongen. Han forsøgte sig med at flette et julehjerte – en opgave, der viste sig at være lige så vanskelig, som da han var barn. Med tålmodighed og et smil lykkedes det ham dog at fuldføre julehjertet, som senere blev vist frem på kongehusets sociale medier.
Reaktionerne var overvældende positive. Mange danskere har delt deres begejstring for kongens indsats og fundet stor charme i hans kamp med det ikoniske julepynt. ”Jeg elsker, at han heller ikke, som jeg, har tålmodighed til at flette hjerter. Den sejeste konge,” lød det fra en følger.
Kong Frederiks hjemmelavede julehjerte er hurtigt blevet et symbol for julens sande budskab. Det viser, at selv kongelige kan møde små udfordringer, og at det i sidste ende er samværet og hyggen, der betyder mest. Mange danskere ser hans uperfekte julehjerte som en påmindelse om, at julen ikke handler om perfektion, men om nærvær og traditioner.
Med sit besøg i Den Gamle By har kong Frederik endnu en gang vist, hvordan traditioner og personlige historier kan samle folk om julens varme og glæde.
Du kan se hele opslaget fra Kongehuset herunder:
De kongelige
Den royale julefrokost nærmer sig: Derfor sidder prins Louis og George ikke med ved bordet
Nu er det afsløret hvorfor de små prinser og prinsesser ikke sidder med ved bordet.
i denne tid samles den britiske kongefamilie til deres traditionelle førjulsfrokost, som markerer starten på julens festligheder.
Den private begivenhed afholdes i Buckingham Palace og forventes at have op mod 70 gæster, hvor både børn og voksne deltager – dog ikke på samme betingelser.
Det skriver The Mirror.
Det sker der bag de lukkede døre
Tidligere rugbyspiller Mike Tindall, der er gift med Zara Tindall, har tidligere delt glimt af, hvad der sker bag de lukkede døre.
Ifølge Mike har de kongelige børn, inklusive prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis, deres eget bord i et separat rum væk fra de voksne.
Her spiser de og hygger sig uden de formelle rammer, som de voksne følger.
Mike har også nævnt, at arrangementet er omfattende med op til syv borde, hvor gæsternes placering kan variere fra år til år. Han delte engang, at han havde fornøjelsen af at sidde ved kong Charles’ bord, hvilket han beskrev som en dejlig oplevelse.
En person mangler
En bemærkelsesværdig fraværende ved årets julefrokost er prins Andrew.
Efter en række kontroverser, senest hans forbindelse til en påstået kinesisk spion, har Andrew valgt at holde sig væk fra arrangementet.
Ifølge Daily Mail er det hans ekskone, Sarah Ferguson, der har rådet ham til at undgå offentlig opmærksomhed og blive væk fra Palace.
Andrew og Sarah, der stadig bor sammen i Royal Lodge, forventes også at tilbringe juledagen der i stedet for at rejse til Sandringham. Sidste år var parret ellers med til familiens julefejring, hvilket for Sarah var første gang siden 1991.
Trods skandalerne forbliver Sarah loyal over for Andrew. I et nyligt interview har hun udtalt, at hun stadig anser ham for at være en fantastisk mand med et stort hjerte og understreget, at hun aldrig vil svigte ham.
De kongelige
Kong Charles og dronning Camilla træffer stor beslutning : “Jeg ville elske, at du kom”
Denne jul vil blive anderledes hos den britiske kongefamilie.
Julen i Sandringham er en traditionsrig begivenhed for den britiske kongefamilie, men i år bliver den præget af både fravær og nye ansigter.
Det skriver The Mirror.
En anderledes jul
Prins Harry og hertuginde Meghan bliver endnu engang væk fra festlighederne, mens kong Charles byder velkommen til et særligt nyt medlem: hans stedsøn Tom Parker Bowles.
Tom Parker Bowles, der er søn af dronning Camilla, har ellers i årevis valgt at fejre jul på sin egen måde med sine børn og ekskone. Men i år har Camilla personligt bedt ham deltage i Sandringham, noget han afslørede i et interview med ‘The Telegraph‘.
Han fortæller, at Camilla sagde til ham: “Jeg ville elske, at du kom. Jeg har ikke haft jul med dig i lang tid.”
Denne gestus fra kong Charles og dronning Camilla er blevet tolket som et vigtigt signal, især da prins Harry fortsat holder sig på afstand af familien.
Royal ekspert Richard Eden kommenterede til Daily Mail, at det er en betydelig beslutning at invitere Tom, men ikke Harry, hvilket viser det skifte, der er sket inden for familiens dynamik.
Tom ser frem til en anderledes jul, efter at have haft mange års faste traditioner med sin ekskone og børn. Han indrømmede, at han ikke ved meget om, hvad der venter ham i Sandringham, ud over kalkun, rosenkål og kirkegang.
Imens forbliver Harry og Meghan i Californien med deres børn og Meghans mor, Doria Ragland. Det står i kontrast til de omkring 45 familiemedlemmer, der vil samles i Norfolk til kongelige juletraditioner.
Julen markerer også en vigtig tid for kong Charles og dronning Camilla, som begge har været udfordret på helbredet i år.
Charles er blevet behandlet for kræft, og Camilla er kommet sig efter en lungebetændelse. For dem begge er årets fejring derfor en anledning til at værdsætte tiden med familien – både de gamle og de nye medlemmer.
De kongelige
Dronning Camilla overbeviste kong Charles, der ikke spiser frokost: Det får han hver dag
Kong Charles spiste førhen aldrig frokost, men nu har dronning Camilla overbevist ham om at spise en særlig madvare – hver dag.
Kong Charles er kendt for sin stringente hverdag og sine faste rutiner, men som monark har selv han måtte tilpasse sig nye omstændigheder – især efter at han fik en kræftdiagnose og på grund af anvisninger fra sin hustru, dronning Camilla.
Det skriver The Mirror.
Plejer aldrig at spise frokost
Den kongelige julemiddag på Sandringham står for døren, hvor familien samles til en overdådig fest med kalkun, fyld og julebudding.
Men inden da er det kongens ændrede frokostvaner, der vækker opsigt.
Gennem årene har kong Charles nemlig haft for vane at springe frokost over, medmindre officielle forpligtelser krævede det.
Ifølge kilder var han tidligere mere tilbøjelig til en rask gåtur frem for et måltid midt på dagen. Men nu er der en særlig ændring på kongens tallerken.
Det spiser han nu til frokost
Efter en kræftdiagnose og den efterfølgende behandling har læger, hjælpere og ikke mindst dronning Camilla opfordret kongen til at bryde med sin gamle vane. Med en vis modvilje har han derfor taget en halv avocado til sig som en fast del af sin frokostrutine.
“Det er vigtigt, især hvis du har en sygdom, udtalte en kilde til Daily Mail om den nye tilføjelse i kongens diæt.
Avocadoen passer ind i kong Charles’ kendte præference for en let og sund kost. Han afholder sig ofte fra kød og fisk på bestemte ugedage og vælger økologiske produkter, når det er muligt.
En kongelig juledag med store traditioner
Når den royale familie samles juledag på Sandringham, står en overdådig frokost på menuen. Men for kongen, der nu nyder sin halve avocado som en del af sine nye frokostvaner, vil denne ændring være en diskret, men vigtig del af en dag, der ellers står i traditionernes tegn.
Med 45 familiemedlemmer samlet i Sandringham forventes årets julefejring at være præget af støtte og fællesskab – og monarken kan glæde sig over at møde dagen med lidt ekstra energi fra sin nye frokosttilføjelse.
-
Kendte3 uger siden
Carolyne Kaddu Rasmussen skaber unikt juletræ: Det skal pengene gå til
-
Kendte2 uger siden
Christiane Schaumburg-Müller Aaxman afslører imponerende formue
-
Kendte2 uger siden
Midt i behandlingen skete det: Caroline Fleming fik et uventet besøg
-
Kendte2 uger siden
Trist besked: Jytte Abildstrøm indlagt på hospice
-
Sport2 uger siden
Det er slut: Henrik Møllgaard indstiller karrieren
-
Kendte1 uge siden
Lars Knutzon sætter ord på tabet: Ville gøre det hvis der fandtes en tidsmaskine
-
Film / TV7 dage siden
TV 2 med stor nyhed: Her vender ‘Nybyggerne’ tilbage
-
De kongelige4 dage siden
Dronning Margrethe afslører: Derfor danser vi ikke om juletræet
-
De kongelige14 timer siden
Skandaler plager norsk kongehus: Særligt jobopslag får over 450 ansøgere
-
Kendte2 uger siden
Rasmus Bjerg sætter til salg: Kan score kæmpe milliongevinst
-
Film / TV2 uger siden
Seerne overrasker: Dette er deres favorit julekalender
-
Kendte2 uger siden
Efter kontant udmelding: Sofie Lassen-Kahlke tager ordene i sig igen
-
De kongelige2 uger siden
Hårdt dom over Harry og Meghan: Et stort flop
-
Film / TV1 uge siden
Thomas Blachman om danske kendisser: “70 procent er jo helt hjernedøde”
-
Kendte1 uge siden
Robert Hansen varetægtsfængslet: Nu deles nye detaljer