Altomkendte
Hospice-indlagte Jytte Abildstrøm afslører: Så slemt står det til
Den folkekære skuespiller giver et bekymrende indblik på helbredet.
Den danske befolkning fik noget af et chok over en udmelding omhandlende en af landets mest folkekære skuespillere i midt-december.
Familien Mygind kunne nemlig afsløre, at familiens alderspræsident, Jytte Abildstrøm, har tilbragt den sidste måned på hospice, hvor hendes helbred har nået et punkt, hvor der ikke er mere at gøre.
I et nyt interview med magasinet Søndag åbner den 89-årige teaterleder og skuespiller op om det liv, hun ser tilbage på, og hvordan hun møder afslutningen med rank ryg og åbne arme.
Familie ved hånden
Sammen med sin søn, skuespilleren Peter Mygind, deler Jytte Abildstrøm sine tanker om at være omgivet af sine nærmeste i livets sidste fase.
“Jeg er så taknemmelig over, at mine drenge, Lars og Peter, er her. At hele min familie er tæt omkring mig, og at vi på den måde går igennem liv og død på godt og ondt sammen. Det er det vigtigste for mig nu, mens vi må lære at finde os i, at nyrerne har besluttet sig for at sige tak for denne gang på mine vegne. Og uanset hvad, så vil jeg godt lige understrege, at først og fremmest har livet fandme været sjovt!” fortæller Jytte Abildstrøm i interviewet.
En plads tæt på familien
Hospicet, hvor Jytte nu opholder sig, ligger i nærheden af Peter Myginds hjem, hvilket betyder, at han og resten af familien kan være ved hendes side dagligt.
For familien er det en uvurderlig gave, at de kan være der for deres mor, bedstemor og veninde i de sidste øjeblikke.
“Jytte er på hospice tæt på os, så Peter, resten af familien og hendes mange venner kan holde hende i hånden hver dag. Jytte og vi er dybt taknemmelige for, at der findes hospice i Danmark,” skrev Peter Mygind tidligere på måneden til Ekstra Bladet på vegne af familien.
Interviewet med Søndag blev til på Jytte Abildstrøms eget ønske og bringes med fuld opbakning fra hendes familie. Magasinet oplyser desuden, at skuespilleren, trods omstændighederne, havde det godt ved redaktionens afslutning.