Følg os her

Film / TV

Endelig: TV 2 deler nyt om ‘Beier på alpehotellet’

Udgivet

d.

Lene Beier Alperne
Lene og Anders Beier i 'Beier på alpehotellet': Foto: TV 2

Lene og Anders Beier har gjort det, de fleste kun drømmer om: De har solgt alt, hvad de ejer i Danmark og kastet sig ud i en ny tilværelse som hotelejere i Østrig. Nu starter eventyret, men hvad skal der til for at gøre drømmen til virkelighed?

Ægteparret Anders og Lene Beier har købt et alpehotel i Itter, Østrig, og sammen med deres to drenge, Arthur på 16 år og Otto på 13 år, skal de nu udleve den ultimative drøm på Hotel Edelweiss. Huset i Danmark er solgt, Otto er indskrevet i den lokale, østrigske skole, og hver en krone er brugt for at gøre drømmen til virkelighed.

LÆS OGSÅ  Sæt kryds i kalenderen: Elsket TV 2-program vender tilbage

Nu står ægteparret over for istandsættelsen af det 1700 kvadratmeter store hotel, og de har kun 12 uger til at blive klar, inden de første gæster tjekker ind hen over julen. Og det bliver tre hårde måneder, hvor ambitioner og økonomi ikke altid går hånd i hånd, og nye uforudsete udfordringer viser sig – som når strømmen for eksempel går i store dele af hotellet.

Helt nyt familieliv

Ud over at renovere skal Anders og Lene forsøge at finde fodfæste i det nye liv som familie i et fremmed land, hvor ingen af dem taler sproget. Otto skal starte i den lokale skole, mens 16-årige Arthur hjælper sin forældre på hotellet.

Familien får heldigvis også hjælp fra venner og familie, som lægger vejen forbi. Lenes mor, Jytte, rejser med til Alperne i den første tid for at give et nap med, og deres veninde Katrine giver dem gode råd om indretning og økonomi.

Igennem seks programmer følger vi Lene og Anders’ vilde rejse for at udleve drømmen på alpehotellet i Østrig. Når de at blive klar, til de første hotelgæster melder deres ankomst, og vil hele familien finde sig til rette i de nye omgivelser?

Se med, når ‘Beier på alpehotellet’ får premiere på TV 2 Play og TV 2 Fri torsdag 30. januar.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce