Sport
Ubegribeligt: Tysk landstræner modtager værst tænkelige besked få timer før kamp mod Danmark
Tyskland tabte kampen mod Danmark d. 21 janaur.
Det tyske håndboldlandshold måtte se sig slået af Danmark i hovedrunden ved VM, men for landstræner Alfred Gislason var kampen den 21. januar langt mere end blot et sportsligt opgør. Kun få timer før opgøret mod de danske verdensmestre modtog den islandske træner den værst tænkelige besked.
Nemlig den sørgelige besked om sin fars død.
Sådan skriver Sport1.
Den triste nyhed om Gisli Bragi Hjartarsons bortgang i en alder af 85 år ramte Gislason kort før mødet med Danmark, som Tyskland endte med at tabe 30-40.
På trods af den personlige tragedie stod han alligevel i spidsen for det tyske mandskab, der dog ikke kunne hamle op med Nikolaj Jacobsens stærke danske tropper.
Efter at Tyskland onsdag måtte se sig slået i kvartfinalen mod Portugal efter forlænget spilletid, valgte Gislason at rejse hjem til Island.
Her skal han tage afsked med sin far og være sammen med sin familie, herunder sin mor Adalheidur Alfredsdottir og sine fem søskende, under begravelsen.
Tyskland var blandt de hold, der havde ambitioner om at nå langt ved VM, men måtte altså forlade turneringen efter et dramatisk opgør mod Portugal. For Alfred Gislason har det dog været en slutrunde præget af langt større udfordringer end dem, der udspillede sig på banen.