Underholdning
Mads Steffensen lancerer spritny podcast: Vil hjælpe andre

Nu deler Mads Steffensen en stor nyhed.
I mere end tyve år var han fast inventar på DR, hvor han blandt andet stod i spidsen for radioprogrammet ‘Mads & Monopolet’.
Her skrev danskerne sine dilemmaer ind til Mads, som sammen med et monopol af kendte danskere løste lytternes store og små problemer.
I december 2020 meddelte Mads Steffensen, at han stoppede på DR. Derfor er han nu at finde på Podimo, hvor han har podcasten ‘Mads & A-holdet’, der er præcis samme koncept som ‘Mads & Monopolet.
Men nu kommer der endnu en podcast fra den populære vært.
Det deler han blandt andet i en story på sin Instagram-profil.
Flere må have samme problem
Podcasten hedder ‘Mads og godnat’ og er lavet til alle dem, som har svært ved at falde i søvn. Mads Steffensen fortæller i sin story, at han selv har svært ved at sove og derfor tænkte han, at mange andre formentligt har samme problem.
Derfor har han altså kastet sig ud i at lave godnathistorier til voksne. Podcasten kommer ud på onsdag, fortælle den garvede vært.
Hos Podimo står der følgende om Mads Steffensens nye podcast:
“Jeg hedder Mads Steffensen, og jeg har svært ved at falde i søvn om aftenen. Det er derfor, jeg har lavet denne podcast. Jeg gætter på, at der er andre, der har det ligesom mig. Så nu gør vi noget ved det. Jeg har skrevet søvndyssende godnathistorier, hvor der sker en masse og alligevel ingenting. Historier, der aldrig rigtigt kommer i gang men som er spændende nok til, at du ikke slukker. Du bliver langsomt lullet i søvn og forhåbentlig, får du ikke slutningen med. Det gør ikke noget, det er meningen. Så læg hovedet på puden. Tryk play. Luk øjnene. Nu kan du godt slippe taget på i dag. Sov godt. Note: Du skal ikke lytte til podcasten i bilen, på cyklen, på løbeturen, midt på dagen – faktisk må du kun lytte, når du ligger ned og skal sove. Jeg forventer ikke, at du hører episoden til ende. Det håber jeg faktisk ikke. Til gengæld kan du høre historierne igen og igen.”
Du finder podcasten HER.