Kendte
Glenn Bech afslører: Derfor var det svært at skjule

Nu sætter han ord på.
Forfatter og psykolog Glenn Bech kæmper for at holde masken i det populære realityprogram ‘Spillet’.
Men da presset stiger, får han svært ved at skjule sin rolle.
I det nyeste afsnit af ‘Spillet’ bliver Glenn udpeget som “dronning” – en hemmelig titel, der giver ham immunitet og penge på kontoen til at manipulere spillet.
Men at holde rollen skjult viser sig at være en udfordring. Da han bliver spurgt direkte af de andre deltagere, ender han med at svare så undvigende, at hans rødmen nærmest afslører ham.
Presset
Glenn Bech bliver tydeligt presset, da det bliver hans tur til at stille et af de tre spørgsmål, som holdet har fået mulighed for at bruge i jagten på kongen og dronningen.
Da han efterfølgende bliver bedt om at afsløre, hvilket svar han fik, bliver han synligt rød i hovedet og giver et undvigende svar.
Til BILLED-BLADET fortæller Glenn Bech, at han trods alt er tilfreds med sin indsats i programmet.
“Jeg er stolt af min præstation derinde. Jeg bevarer min værdighed, og jeg kan se mig selv i spejlet. Jeg tænkte altid på, hvad min mor og kæreste ville sige til at se det. Det synes jeg egentligt, jeg efterlever,” siger han.
Selvom han måske er blevet undervurderet af de andre deltagere, har han udnyttet det til sin fordel. Han afslører, at han bevidst har spillet lidt dum for at holde sig under radaren – og indtil videre har strategien virket.
Glenn Bech, kendt for bøgerne ‘Farskibet’ og ‘Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet’, havde dog en noget anden forventning til programmet, da han sagde ja til at deltage.
“Jeg havde nok troet, at det ville være 10 procent mere sofistikeret,” fortæller han og indrømmer, at han i starten var overrasket over, hvor meget rendyrket reality det i virkeligheden var.
På trods af det har han nydt oplevelsen og kalder den både intens, krævende og lærerig.