De kongelige
Meghan Markle dybt rørt: Sød overraskelse kom ind ad døren

Det afslører hun i en story på Instagram.
Hertuginde Meghan har modtaget en helt speciel overraskelse fra sin familie i anledning af premieren på hendes nye Netflix-program, “With Love, Meghan”.
Den 4. marts er en stor dag for Meghan, da hendes nye tv-program har første visning på Netflix. Og hendes nærmeste har ikke ladet begivenheden gå ubemærket hen.
Hertuginden afslørede i en Instagram-story, at hun har modtaget en smuk buket blomster samt en personlig, håndskrevet besked fra prins Harry og parrets børn, Archie og Lilibet.
“Tillykke mor! Vi elsker dit show, og vi elsker dig,” lød den rørende hilsen, som var underskrevet af “Lili, Archie og Papa”.
Meghan delte den søde besked med sine følgere på Instagram, hvor opslaget dog kun er synligt i 24 timer.
Overraskelsen har uden tvivl gjort indtryk på hertuginden, som nu kan fejre sin nye satsning med fuld opbakning fra familien.
I “With Love, Meghan” inviterer hertuginden seerne indenfor i sit hjem i Montecito, hvor hun deler sin passion for madlavning og havearbejde. Programmet byder på hyggelige samtaler med flere kendte gæster, heriblandt skuespiller Mindy Kaling og hendes tidligere “Suits”-kollega Abigail Spencer.
Programmet er en ny side af Meghan, hvor hun viser sig fra en mere afslappet og jordnær vinkel. Med en kombination af stjernespækkede gæster og et personligt touch ser det ud til, at “With Love, Meghan” kan blive et hit blandt seerne.