Følg os her

Altomkendte

Hustruen, Natalia Koch Rohde, åbner op: Sådan er det at leve med Viktor Axelsen

Udgivet

d.

Ol guldvinderne Viktor Axelsen Og Anne marie Rindom Kommer Hjem
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Nu sætter hustruen ord på livet med den profesionelle boamintonspiller og karrieren.

Da Viktor Axelsen og hans hustru, Natalia Koch Rohde, i 2020 blev forældre for første gang, var de langt fra sikre på, hvordan de skulle balancere familieliv og karriere.

Men i dag, fire og et halvt år senere, er de kommet frem til en model, der fungerer for dem – også selvom det ikke altid er let.

LÆS OGSÅ  Mange tror det er Mette Frederiksen: Her er Facebooks mest udskældte politikere

Sådan skriver TV 2 Sport

Frygt blev til succes

Da Natalia blev gravid, ramte panikken. Begge var opdraget med en opfattelse af, at børn og en krævende karriere ikke kunne forenes.

Men i stedet for at lade frygten styre, valgte de at finde en løsning.

Og det viste sig hurtigt, at faderskabet ikke bremsede Viktor Axelsen – tværtimod.

“Efter han blev far, kom der tre år, hvor han nærmest var ubesejret”, fortæller Natalia.

I dag har de to døtre, Vega og Aya, og bor i Dubai, hvor familien har fundet en ro, der har givet Axelsen en mere afbalanceret tilgang til sin sport.

Inden børnene kom til, var alt i Viktor Axelsens liv minutiøst planlagt. Han sov i et soveværelse fyldt med kaktusser og eksperimenterede med ”grounding”-teknikker, hvor han bandt en snor mellem sin hånd og radiatoren.

Nu er hverdagen anderledes, og det er ikke længere muligt at optimere alt til perfektion.

“Vi har faktisk ikke muligheden for det med to små børn”, siger Natalia med et smil.

Dog er nogle vaner svære at slippe. Aftenens store diskussion i hjemmet handler stadig om at finde de to bedste puder – en beslutning, der kan ændre sig fra dag til dag.

Karrierens efterår nærmer sig

Med en imponerende samling titler begynder Viktor Axelsen nu at tale om karrierens sidste fase.

Han har valgt at prioritere anderledes og er begyndt at stoppe op for at nyde livet mere.

Spørgsmålet er, om Natalia glæder sig til, at hans karriere en dag slutter.

“Ja, meget”, siger hun med et grin. – Men vi nyder også hvert eneste sekund, for vi kommer aldrig til at leve sådan her igen.

Annonce