Følg os her

Sport

Spillerforeningen raser efter kritik af Kasper Schmeichel: "Fuldstændig usmageligt"

Udgivet

d.

Kasper Schmeichel
Foto: daykung / Shutterstock.com

Han er vant til at redde mål – men denne gang står Kasper Schmeichel selv i skudlinjen. Ikke fra modstandere på grønsværen, men fra pressens tastaturer.

Efter Danmarks nedtur mod Portugal i Nations League blev den rutinerede landsholdsmålmand pludselig centrum i en opsigtsvækkende debat. Men det var ikke kun fodboldfaglig kritik, der blev luftet – det var Kasper Schmeichels krop og alder, der pludselig blev bragt i spil.

LÆS OGSÅ  Caroline Wozniacki deler sødt familiebillede

Det var Ekstra Bladets redaktionschef, Anders Olsen, som i en lederartikel gik i flæsket på Schmeichel – bogstaveligt talt. Han kaldte målmanden “kvabset og tung” og antydede, at kombinationen af alder og fysik var et seriøst problem for Danmarks sidste skanse.

Med en skarp tone, der vakte opsigt på sociale medier og i sportskredse, skrev Olsen blandt andet:
“En alder på 38 år er ikke et problem i sig selv, men når man samtidig er kvabset og tung, så er det et kæmpe problem. Du må faktisk kun være kvabset, hvis du hedder Emil Nielsen og er verdens bedste.”

Artiklen indeholdt også en kontroversiel reference til et barn ramt af polio – en sammenligning, der blev mødt med forargelse.

Dybt forarget

Kritikken stoppede dog ikke ved offentligheden. Michael Sahl Hansen, direktør i Spillerforeningen, gik hurtigt ud med en markant reaktion. I en officiel udtalelse lagde han ikke skjul på sin forargelse over den måde, Kasper Schmeichel og andre atleter blev omtalt på.

“Det er fuldstændig usmageligt at forsøge at nedgøre en spiller på den måde, ved at drage paralleller til en dybt alvorlig sygdom samt ved fat-shaming af to af vores absolut største sportsprofiler herhjemme. Topprofessionelle elitesportsfolk,” lød det fra Sahl Hansen.

Det er ikke første gang, at Schmeichel står over for modvind – men denne gang handler det ikke om manglende redninger eller boldtab.

I skrivende stund har Schmeichel selv ikke kommenteret offentligt på sagen, men med både fans og fodboldverdenen i ryggen, er han næppe færdig i kampen – hverken på banen eller i offentlighedens øjne.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce