De kongelige
Pinlig affære: 'Hovsa, det var da ikke dronning Mary'
Ifølge mediet var det en ganske vin tale dronning Mary holdte, der var bare en lille, men væsentlig detalje.
Der var royalt glitter og glamour i luften, da prinsesse Isabella tidligere på ugen blev fejret med en storslået fødselsdagsforestilling på Det Kongelige Teater.
Hele den kongelige familie var naturligvis til stede, og aftenens festligheder bød på både optrædener, rørende øjeblikke – og åbenbart også en kongelig tale… hvis man altså spørger et britisk medie.
Det hæderkronede, men denne gang mindre præcise magasin Tatler kom nemlig på glat is, da de i deres dækning af begivenheden fik rodet godt og grundigt rundt i detaljerne.
Ifølge deres artikel skulle det have været dronning Mary, der greb mikrofonen og fortalte en anekdote om kong Frederik og hans hang til en bestemt joke.
Der var bare et lille aber dabei...
Dronning Mary var aldrig på scenen.
Hun tilbragte hele aftenen i kongelogen ved siden af fødselaren, prinsesse Isabella, og kong Frederik – og var altså på intet tidspunkt i nærheden af at holde nogen tale.
Ordene, som Tatler krediterer Mary for, kom i virkeligheden fra skuespiller og konferencier Julie Rudbæk, der guidede publikum igennem aftenens program og stod for det underholdende indslag om kongehusets interne humor.
Hvordan den royale forveksling overhovedet kunne opstå, er noget af et mysterium – især når man tænker på, hvor forskellige de to kvinder trods alt er.
Men én ting er sikkert: Tatlers researchafdeling får næppe applaus fra Amalienborg.
Det kongelige danske publikum tog derimod både festen – og konferencierens optræden – med åbne arme. Men for det britiske medie må aftenens største tale nok være den, de aldrig burde have skrevet.