Følg os her

De kongelige

Dramatisk påske: Dronning Sonja hastet til hospitalet med helikopter

Udgivet

d.

Dronning Sonja

Nu lyder der triste nyheder fra det norske kongehus.

Påsken fik en uventet og dramatisk drejning for det norske kongehus, da 87-årige dronning Sonja måtte hentes med lægehelikopter og indlægges akut på Rikshospitalet i Oslo.

Dronningen opholdt sig på den traditionsrige Prinsehytta i Sikkilsdalen i fjeldområdet Jotunheimen – kongefamiliens faste påsketilholdssted gennem generationer. Her har de fejret højtiden næsten hvert år siden kronprins Olav i sin tid fik hytten foræret.

Men i år blev stilheden i sneklædte fjelde brudt, da dronningen pludselig oplevede tung vejrtrækning, og situationen blev vurderet så alvorlig, at der blev rekvireret helikopter med læger ombord.

LÆS OGSÅ  Kongehus med vigtig melding: Skal have pacemaker

Kong Harald befandt sig på hytten sammen med dronningen, da episoden indtraf. Derimod var kronprinsparret på privat rejse i udlandet og blev observeret i Italien.

Prinsesse Märtha Louise og hendes mand Durek Verrett havde tidligere været sammen med kongeparret i fjeldet, men det er uklart, om de stadig var der, da dronningen blev dårlig. Ifølge Dagens.no hævder Se og Hør hævder, at parret allerede var rejst hjem, men det er endnu ikke bekræftet officielt.

Det er ikke første gang i år, at dronning Sonja har oplevet helbredsmæssige udfordringer. Tilbage i januar blev hun indlagt med hjerteflimmer, efter hun fik det dårligt under en skitur. Hun blev behandlet og fik indsat en pacemaker, og dengang meldte Kongehuset, at hun "efter omstændighederne var i god form".

Men mandag aften blev alarmen igen udløst – og denne gang var det alvor nok til, at dronningen blev fløjet direkte til hospitalet.

Kortfattet udtalelse fra Slottet

Den officielle melding fra det norske kongehus har indtil videre været sparsom:

"Hendes Majestæt Dronningen blev i aften indlagt på Rikshospitalet til undersøgelser på grund af tung vejrtrækning. Dronningen blev fragtet i luftambulance fra Prinsehytta i Sikkilsdalen, hvor Kongeparret har tilbragt påskeferien," lyder det i meddelelsen fra Slottet.

Selvom situationen vakte bekymring, er der ikke ændret på kronprins Haakons program, som fortsætter som planlagt. Torsdag rejser han på officiel visit til Polen, og ifølge Slottets kommunikationschef, Guri Varpe, er der ingen ændringer i dagsordenen.

Dronning Sonja har ifølge Slottets hjemmeside stadig et planlagt offentligt optræden i Sofienberg Kirke i Oslo i den nærmeste fremtid – men om hun deltager, afhænger formentlig af, hvordan hendes helbred udvikler sig i de kommende dage.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce