Følg os her

Kendte

Da Janni Ree fik beskeden, var intet som før:" Jeg vidste bare, at noget i mig var forandret nu"

Udgivet

d.

Janni Ree
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Nu sætter hun ord på den turbulente tid.

Janni Ree er igen aktuel med bogen 'Evig Diva', der netop er landet på hylderne efter en kortvarig tilbagetrækning.

Med den nye udgave følger flere afslørende kapitler – heriblandt en dybt personlig historie om en dramatisk periode i hendes liv.

LÆS OGSÅ  Janni Ree afslører nye detaljer i sagen mod Karsten

Sådan skriver SE & HØR.

Besked der vendte op og ned på det hele

Som kun 28-årig fik Janni Ree en besked, der vendte op og ned på hendes tilværelse. Under en rutinemæssig underlivsundersøgelse i USA modtog hun et opkald fra lægen:

"Vi har fundet alvorlige abnormiteter. Meget alvorlige celleforandringer," lød det.

Beskeden ramte som et lyn fra en klar himmel.

"Jeg anede ikke, hvad der ventede. Jeg vidste bare, at noget i mig var forandret nu. Ikke fysisk – endnu – men noget i mit blik på min egen krop," skriver Janni Ree i bogen.

Chokket var så voldsomt, at hun måtte ringe efter sin daværende mand, Kim Holmgaard Christensen, der straks trådte til. Kort efter vendte Janni Ree hjem til Danmark for at gennemgå yderligere undersøgelser og en operation.

I tre lange uger ventede hun på svar – og frygten for det værste satte sit præg på hende.

"Jeg flyttede ind hos min søster, og hver nat endte jeg med at sove ved siden af hende. Jeg kunne nærmest ikke stoppe med at græde," fortæller Janni ærligt.

Heldigvis endte historien lykkeligt. Da Janni endelig mødte op hos lægen, blev hun mødt af et smil og gode nyheder: Operationen var vellykket, og hun var uden for fare.

Siden den voldsomme oplevelse har Janni Ree lovet sig selv at få foretaget årlige tjek – en påmindelse om, hvor skrøbeligt livet kan være.

Annonce