Følg os her

Kendte

Nye tal afsløret: Så stor formue efterlod Johnny Madsen sig

Udgivet

d.

Johnny Madsen1

Den folkekære musiker Johnny Madsen gik bort i 2024, og selv efter hans død, er der positive tal at se på kontoen.

Da den folkekære musiker og kunstner Johnny Madsen gik bort i november 2024, efterlod han sig ikke bare en stor musikalsk arv – men også en imponerende formue.

Nu løfter nye tal sløret for, hvor solidt han havde sikret sig økonomisk.

LÆS OGSÅ  Stor Johnny Madsen-nyhed er blevet offentliggjort

Solidt resultat

Ifølge TV 2 Syd, der har fået indsigt i årsrapporten for Johnny Madsens virksomhed, Nesdam Aps, står det klart, at der var godt polstret på kontoen.

Virksomheden – opkaldt efter Madsens efternavn stavet bagfra – kunne fremvise en egenkapital på hele 10,1 millioner kroner ved udgangen af 2024. Og det vel at mærke efter et underskud på knap 1,5 millioner kroner samme år.

Trods et udfordrende 2024, hvor regnskabet endte i minus, trak Johnny Madsen året forinden 1,5 millioner kroner ud i udbytte. I mange år var det hans musikalske og kunstneriske evner, der sikrede en solid indtjening til Nesdam Aps, hvor både malerier, koncerter og andre projekter fyldte godt i regnskaberne.

Efter hans død blev selskabets aktiebeholdning solgt fra – en post, der pr. 31. december 2024 havde en værdi på 8,97 millioner kroner. Hvor meget salget reelt har indbragt, er dog endnu ikke oplyst.

"Selskabet har efter balancedagen solgt selskabets værdipapirer som konsekvens af, at hovedaktionæren er gået bort, og aktiviteten i selskabet forventes afviklet over de kommende år," fremgår det af årsrapporten.

Annonce