De kongelige
Kong Charles med rørende tale: Åbner op om sit kræftforløb

Kong Charles deler nu rørende ord.
Det var en rørende og personlig besked, som kong Charles sendte til en række britiske kræftorganisationer i denne uge. I sin tale kombinerede han taknemmelighed og håb med et stærkt budskab om modstandskraft – formet af hans egen kamp mod sygdommen.
Som konge er han vant til at træde frem i tunge øjeblikke, men denne gang talte han som mand, far og kræftpatient. Hans ord rørte mange – ikke mindst dem, der selv står midt i en diagnose.
“Jeg kan kun gentage de afskedsord, som afdøde Dame Deborah James udtalte […] ‘Find et liv, der er værd at nyde; tag chancer; elsk dybt; fortryd intet; og hav altid, altid et oprørsk håb.’”
Det skriver Yahoo Life.
Hvert år får omkring 390.000 briter konstateret kræft. I februar 2024 blev Kong Charles én af dem. Siden har han sat ord på en rejse, der har ændret ham.
Han fortalte, hvordan det at opleve sygdommen på egen krop har givet ham en dybere forståelse af det arbejde, sundhedspersonale og velgørenhedsorganisationer udfører:
“De mørkeste øjeblikke i sygdom kan oplyses af den største medfølelse."
En hård tid for det britiske kongehus
Alt begyndte i januar 2024, hvor hoffet meldte ud, at kongen skulle have foretaget en “korrektiv procedure” for en forstørret prostata. Men få uger senere – den 5. februar – kom chokmeddelelsen: Charles havde fået konstateret kræft. Den præcise type blev ikke offentliggjort, men det stod klart, at han måtte trække sig fra sine kongelige pligter.
Kort efter fulgte endnu en følelsesladet meddelelse, denne gang fra svigerdatteren, prinsesse Kate. I marts afslørede hun i en videobesked, at hun også var blevet diagnosticeret med kræft og var i gang med forebyggende kemoterapi.
Prins William takkede i februar befolkningen for de mange varme beskeder:
“Tak for de venlige beskeder til Catherine og min far […] Det betyder meget for os alle.”
Dronning Camilla meldte ligeledes ud, at Charles klarede sig “meget godt under omstændighederne” og var dybt rørt over den støtte, der strømmede ind fra hele verden.
Den 10. februar trådte Charles selv frem og delte sin første officielle kommentar om helbredet:
“Som alle, der har været ramt af kræft, vil vide, er sådanne venlige tanker den største trøst og opmuntring.”
Han kaldte sin beundring for kræftorganisationernes arbejde “livslang” – men understregede, at hans personlige erfaring nu havde gjort den endnu stærkere.
Efter en periode med hvile og behandling dukkede kongen op i offentligheden igen. Han deltog i en gudstjeneste med Camilla og udsendte i marts en videohilsen i anledning af Commonwealth Day, hvor han takkede for de “vidunderligt venlige og betænksomme ønsker”.
Paladset bekræftede senere i april, at han langsomt ville vende tilbage til sine officielle opgaver.