De kongelige
Kropssprogsekspert afslører Kates hemmelige besked til William

Nu sætter en kropssprogsekspert ord på Kates besked til William.
Efter et år præget af sygdom og bekymring har prins William og hertuginde Kate sendt et kærligt – og måske symbolsk – budskab til både hinanden og omverdenen. Deres seneste rejse til Skotland blev ikke blot en officiel opgave, men også en romantisk fejring af deres 14-års bryllupsdag, fyldt med varme blikke, rørende gestus og et nyt, stærkere kapitel i deres fælles historie.
Midt blandt grønne bakker, brusende kyster og farverige småbyer på øen Mull fandt parret ikke kun ro – men også hinanden. Her, langt fra slotte og ceremonier, fejrede de deres bryllupsdag i privat og afslappet stil.
Det skriver Mirror.
Iført matchende jeans og klassiske tweedjakker, med solen dansende i Kates kastanjebrune hår, spadserede de hånd i hånd gennem Tobermorys marked. Og øjenvidner kunne ikke undgå at lægge mærke til de varme blikke, smilene – og endda et frækt klap bagi fra Kate til William.
“De lignede et par nyforelskede på bryllupsrejse – og det var en fornøjelse at se,” sagde Jennie Bond, tidligere kongehusekspert på BBC.
“Jeg synes, hendes kærlighed kom til udtryk i den måde, hun rørte William på – hvordan hun nussede ham på ryggen og så ham direkte i øjnene, selv midt i menneskemængden.”
Året 2024 har været alt andet end let for det royale par. Kate blev diagnosticeret med kræft og gennemgik forebyggende kemobehandling, mens kong Charles ligeledes kæmpede med sygdom. William har selv kaldt det “det værste år i mit liv”.
Men nogle gange fører mørket par tættere sammen. Psykolog og parforholdsekspert Dr. Louise Goddard-Crawley forklarer:
“At stå sammen i sårbare perioder skaber ofte dybere følelsesmæssig intimitet og et fornyet formål. Det handler ikke om at lade som om alt er okay – men om bevidst at vælge glæden, når man kan.”
Helt tydeligt
Ifølge kropssprogsekspert Judi James var det tydeligt, at Kate førte an under opholdet. Hun gik selvsikkert foran sin mand, og ét enkelt blik var nok til at få den kommende konge til at rødme.
“En enkelt kærligt blik fra Kate, og den royale autoritet smelter til en blussende og genert mand. Det virker, som om William elsker det.”
Parret delte også et romantisk billede fra øen på deres sociale medier – hvor de står tæt sammen med ryggen til kameraet. Opslaget var signeret "W & C " og lød:
“Wonderful to be back on the Isle of Mull. Thank you to everyone for such a warm welcome.”
“De vender ryggen til kameraet, læner hovederne sammen, og deres kroppe er spejlbilleder af hinanden. Det signalerer kærlighed, tillid og et intenst fokus på hinanden,” vurderer Judi James.
Det royale par nøjedes ikke med romantik. Under deres ophold deltog de i frivilligt arbejde og renovering af det lokale fælleshus Aros Community Centre. Her hjalp de med at bygge skabe, male vægmalerier – og charmere både børn og voksne med deres tilstedeværelse.
Kate afslørede smilende, at hun havde fået en kædesav i julegave og nu også var blevet biavler hjemme på Anmer Hall. I en snak med mødre i området fortalte hun, at hun som førstegangsmor ofte tog prins George med i supermarkedscaféen for at møde andre forældre.
Ifølge Jennie Bond er det netop denne tilgang – ægte, nærværende og uden stive traditioner – der kan være vejen frem for det britiske monarki.
“De er tydeligvis tættere end nogensinde. Det, vi ser nu, er en ny slags royal fremtid – og det lover godt.”
Herunder kan du se opslaget fra William og Kate: