"Alle har jo ondt i ryggen”- Matilde Kimers mor fik livstruende diagnose alt for sent

Et smertehelvede, en overset sygdom og en læge, der ikke reagerede i tide. Matilde Kimer, der selv har haft kræft, fortæller om det uværdige forløb.

Matilde Kimer kender kræftens mørke sider – hun har selv været igennem tre behandlingsforløb.

Hver gang har hun oplevet, at systemet greb hende med effektivitet og omsorg.

Men da hendes mor blev syg, blev billedet helt anderledes.

Det fortæller Matilde op i et interview med Kræftens bekæmpelse.

Et uværdigt forløb

Det hele begyndte med rygsmerter i efteråret 2024.

Lægen mente, det var almindelige gener og udskrev morfin uden at se patienten.

“Alle har jo ondt i ryggen en gang imellem,” lød beskeden, da Matilde forsøgte at insistere på en røntgenundersøgelse.

Men smerterne blev værre, og da hendes mor til sidst ikke kunne mærke fødderne, ringede Matilde 112.

Scanningerne afslørede lungekræft med spredning til ryggen, leveren og galdeblæren. Det var for sent.

Sygdommen var uhelbredelig.

Matilde beskriver forløbet som kaotisk og uværdigt.

“Min mor blev kastet rundt i systemet fra start til slut. Ingen ‘ejede’ hende,” fortæller hun. Hun nåede aldrig at tale med en onkolog, før hun døde blot syv uger efter diagnosen.

Den oplevelse står i skærende kontrast til Matildes egne forløb, hvor specialister kæmpede for hende.

I ét tilfælde kaldte hendes læge behandlingen “en atombombe af kemo og stråler”, men det virkede.

Matildes mor nåede ikke engang at forstå sin sygdom, før livet slap op.

"Det var et uværdigt forløb", siger Matilde stille.

I dag sidder journalisten tilbage med et hul i kroppen – og med vrede over, at hendes mor aldrig fik samme chance, som hun selv gjorde.