Følg os her

Politik

Når det ikke handler om politik: Denne overraskende ting bruger Mette Frederiksen sin fritid på

Udgivet

d.

World Leaders Attend Nato Summit 2025 in the Hague   26 Jun 2025
Foto: Splash/Ritzau Scanpix

Der er mere tid til sig selv, efter børnene er blevet store – og den tid bruger Mette Frederiksen på en overraskende hobby.

Man forbinder måske ikke landets statsminister med skruetrækkere, gamle møbler og kreative weekendprojekter – men det er ikke desto mindre tilfældet for Mette Frederiksen.

LÆS OGSÅ  Kalenderen er ikke tom: Det skal Bo Tengberg mens Mette Frederiksen er til NATO-topmøde

Når hun endelig har lidt fritid fra det krævende job i dansk politik, kaster hun sig over noget helt andet end paragraffer, politik og pressekonferencer.

Er blevet 'grebet af det'

Den 47-årige regeringsleder har nemlig fundet en ny hobby, som hun er blevet dybt grebet af. Og det er ikke yoga eller gourmetmad – men derimod at give kasserede ting nyt liv.

"Min nye hobby er at finde gamle ting, som andre har kasseret, og sætte dem i stand. Det, synes jeg, er skidesjovt," fortæller en tydeligt begejstret Mette Frederiksen til 'BILLED-BLADET'.

Selvom kalenderen som statsminister er tæt pakket, har hun i takt med, at hendes børn er blevet ældre, fået lidt mere tid til sig selv. Tid, som hun bruger på både motion og nærvær med familien – og altså nu også på genbrug og istandsættelse.

"Jeg har ikke så meget tid i hverdagene, men nogle gange i weekenderne. Jeg tror, det er godt for os mennesker at lave noget, der ikke kun foregår inde i hovedet, men også kommer mere ned i kroppen," siger hun.

Privatlivet og balancen er vigtig for Mette Frederiksen, der fremhæver sin familie som en stor støtte. Hun kalder sin mand for en god partner og sætter pris på at kunne lade op sammen med ham, venner og familie.

Annonce