Følg os her

Kendte

Dobbelt værtstjans? Nu afslører TV 2 fremtiden for Sara Lygum og 3x Beliggenhed

Udgivet

d.

Saqr Lygum
Sara Lygum i 'Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Foto: Bo Christensen/TV 2

TV 2 har nu sat ord på Sara Lygums fremtid i ‘Beliggenhed’. Samtidig glæder hun sig til at hjælpe danskere med rod og kaos i sin nye rolle som vært.

For nyligt kom det frem at TV 2’s populære vært Sara Lygum kaster sig over nye udfordringer på skærmen.

Hun tager nemlig over for Lene Beier i det populære program 'Vi drukner i rod', hvor danskere får hjælp til at få styr på deres overfyldte hjem.

Men hvad betyder det nye job for hendes faste rolle i 'Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed'?

LÆS OGSÅ  Svær familieforøgelse: Nu er der nyt fra Keld og Hilda Heick

TV 2 har nu sat ord på, og seerne kan ånde lettet op. Sara Lygum fortsætter nemlig som vært i '3x Beliggenhed', selvom hun nu også er frontfigur i det rodede, men hjertevarme boligprogram.

Det skriver Newsner.

Ser frem til den nye opgave

Det blev offentliggjort, at Lene Beier trækker sig fra 'Vi drukner i rod' for at hellige sig en ny tilværelse som hotelejer i Schweiz.

Derfor bliver det nu Sara Lygum, der sammen med Marianne Gammelgaard og Dennis Nielsen skal hjælpe danskere til et mere overskueligt og organiseret hjem.

For den boligpassionerede Lygum giver det god mening at træde ind i netop dét univers.

"Jeg synes jo, at boliger er lig med hjem. Det handler om at bo steder, hvor vi har det godt, og om man kan bo sig til at få det bedre. Det synes jeg, er virkelig interessant," fortæller hun til TV 2.

TV-værten, der har været en fast del af 'Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed' siden 2014, vender desuden snart tilbage med nye afsnit af det populære program. Den kommende sæson, som har premiere den 17. juli, byder igen på fire værter – herunder Christian Borregaard, Camilla Rubæk og Dilsad Sahin.

"Der er prøvet en masse nyt af i sæson 17, og noget fungerer rigtigt godt, og noget skal finjusteres," har Lygum tidligere udtalt.

Er man fan af Sara Lygum kan man altså ånde lettet op og glæde sig over at hun vil kunne ses i endnu flere programmer.

Annonce