Følg os her

De kongelige

25 år siden: Sådan mødte Mary og Frederik hinanden

Udgivet

d.

Dronning Mary Frederik
Foto: Kongehuset

Læs eller genløs den søde historie om hvordan Mary og Frederik mødte hinanden.

Det var en ganske særlig aften i september 2000, da den daværende kronprins Frederik under de Olympiske Lege i Sydney trådte ind på baren The Slip Inn – og dermed trådte direkte ind i sit livs kærlighedshistorie.

Her mødte han nemlig australieren Mary Donaldson, som senere skulle blive Danmarks dronning.

LÆS OGSÅ  Prins Harrys hemmelige møde: Ville skifte efternavn til Spencer

Ikke helt sådan det gik til

Mødet er ofte blevet beskrevet som et lykkeligt tilfælde. Men ifølge Marys veninde og brudepige Amber, var det faktisk ikke helt så tilfældigt.

I en podcast afslører hun ifølge BILLEDE-BLADET, at det hele var arrangeret af Marys veninde Beatrice Tarnawski.

”Det var en planlagt middag,” siger Amber og forklarer, at det var en ven af Mary, der kendte nogen i den spanske kongefamilie og dermed organiserede en middag med flere unge, royale gæster – blandt andre kronprins Frederik, prins Joachim og Norges prinsesse Märtha Louise.

Ironisk nok var det faktisk prins Joachim, der først underholdt Mary. Han forsøgte at overbevise hende om, at han var OL-deltager i triathlon – en spøg, Frederik senere bekræftede i bogen 'Under Bjælken'.

Aftenen udviklede sig dog, og Mary og Frederik endte med at danse og snakke indtil langt ud på natten.

Ifølge Mary selv gav hun ham sit telefonnummer og fik et lille godnatkys, inden taxaen rullede væk.

Kærligheden spirede

Flirten fortsatte i de efterfølgende uger, mens OL stadig var i gang. Frederik blev i Australien så længe, han kunne, men måtte rejse hjem, da hans mormor, dronning Ingrid, blev syg.

Men inden afrejsen nåede han endnu et døgn i Marys selskab.

Selvom Mary måske troede, det hele bare var en forbigående OL-romance, viste det sig til at blive livslang kærlighed.

I dag – 25 år senere – står de sammen som Danmarks kongepar.

Som journalist på 'Alt om kendte' dækker jeg alt det, du ikke vil gå glip af – fra de nyeste kendissladder og store øjeblikke i tv-verdenen til spændende nyt fra kongehuset. Med en skarp (digital)pen og øje for detaljen formidler jeg historier, der både underholder og informerer.

Annonce