De kongelige
Royalt besøg tog uventet drejning: Gave fra tilskuer fik dronning Mary til at bryde sammen i grin

Det var en gave, langt fra det sædvanlige.
Når man er dronning, er man vant til at modtage alverdens fine og smukke gaver ved officielle besøg – fra blomsterbuketter til kunstværker. Men på deres tiltrædelsesrejse i Tyskland blev dronning Mary mødt med en gave, der nok ikke stod på nogen officiel ønskeliste. Kong Frederik og dronning Mary var nået til sidste stop på deres besøg i Flensborg, hvor de skulle besøge Flensborghus, et vigtigt centrum for det danske foreningsliv i Sydslesvig.
Som sædvanligt var en stor skare af lokale mødt op i gaden foran Flensborghus, ivrige efter at få et glimt af det royale par. Der var smil og vink fra folkemængden, og stemningen var i top. Men så skete der noget uventet – og dronning Mary blev pludselig mødt med en gave, som fik hende til at bryde ud i latter.
Mens kongeparret hilste på de fremmødte, rakte en af tilskuerne en tallerken frem til dronningen. Men det var ikke en tallerken med småkager eller delikate kager – nej, det var en tallerken fyldt med… grønne vindruer!
Ja, du læste rigtigt – grønne vindruer.
Den royale modtagelse af vindruerne fik dronning Mary til at grine højt, og man kunne se, at hun fandt det usædvanlige valg af gave ganske underholdende.
Hofreporter Marianne Singer, som dækkede besøget for BILLED-BLADET, var også til stede og delte sine tanker:
“Hun spiste ikke af dem, men hun grinte bare. Det må da være den mest usædvanlige gave nogensinde!”
Dronning Mary, der ikke helt vidste, hvad hun skulle stille op med tallerkenen, lod hurtigt sin privatsekretær Henriette Ellermann-Kingombe tage sig af den uventede gave. Hvad der senere skete med vindruerne, vides ikke, men én ting er sikkert – det var et mindeværdigt øjeblik, der fik smilet frem hos både dronningen og de mange tilskuere.
Efter den sjove overraskelse fortsatte kongeparret deres officielle program i Flensborghus. Her mødtes de med de danske organisationer og foreninger, der bruger huset, sang fællessange, og sluttede dagen af med at skrive i Sydslesvigsk Forenings gæstebog. Det var en dag fuld af tradition, fællesskab og – selvfølgelig – en portion uventet humor.