Følg os her

Film / TV

TV 2 præsenterer ny X Factor-dommer: Tager over for Simon Kvamm

Udgivet

d.

X factor s
Foto: Shutterstock

Nu præsenterer TV 2 Simon Kvamms efterfølger.

Efter sidste års finale i X Factor meddelte Simon Kvamm, at han ikke kom til at fortsætte som dommer i programmet.

"Hold kæft, det har været tre fede højskoleophold! Men X Factor 2025 bliver min sidste sæson for denne gang," lød det dengang fra Simon Kvamm.

Og nu afslører TV 2, hvem der indtager hans plads ved dommerbordet.

I en pressemeddelelse afslører TV 2, at det bliver Benjamin Hav, der indtager pladsen.

LÆS OGSÅ  Lina Rafn udelukker det ikke: "Man skal aldrig sige aldrig"

Han bliver en del af dommertrioen i selskab med Nanna Øland Fabricius og Thomas Blachman. Et job, den 40-årige musiker glæder sig meget til:
"'X Factor' samler nationen. Det er nationens lim ligesom landskampe, kongehuset og sankthans! Ikke sindssygehospitalet Sankt Hans, men 23. juni, hvor vi elsker vort land. Jeg elsker 'X Factor', som jeg elsker en skål risengrød julenat. Kæmpe smørklat, kæmpe energi! Jeg har set 'X Factor', siden jeg var ung, og jeg har grædt og grint til programmet, været sur på programmet, råbt ad skærmen, og jeg har engang smadret et Samsung TV i raseri over en dommerbeslutning. 'X Factor' har skabt hele paletten af følelser i mig, og jeg har siddet der foran skærmen med hele nationen og er vokset op med programmet," lyder det fra Benjamin Hav, som fortsætter: "

"'X Factor' har været som min nanny. Det er dét program, der har opdraget mig og lært mig, hvad der er rigtigt og forkert. Programmet har lært mig mere om livet end mine skolelærere. Blachman har været min dansklærer."

X Factor Hav
Foto Sille Serup TV 2

En helt særlig karakter i dansk musik

Dorte Borregaard, der er underholdningsredaktør på TV 2, ser frem til at byde Benjamin Hav velkommen som dommer i 'X Factor':

"Han er en helt særlig karakter i dansk musik med et kæmpe musikalsk og alsidigt virke, som bliver spændende at se foldet ud. Rent fagligt komplementerer han vores to øvrige dommere rigtig godt - og vi synes, dynamikken mellem de tre er både underholdende, overraskende og eftertænksom, hvilket klæder 'X Factor’ rigtig godt," siger Dorte Borregaard.

X Factor
Foto Sille Serup TV 2

Der er precasting til den kommende sæson af 'X Factor' onsdag 13. august i Aarhus og lørdag 16. august i København. Og netop deltagerne i den kommende sæson ser Benjamin Hav frem til at stifte bekendtskab med:

"Jeg glæder mig til at arbejde med vækstlaget i dansk musik. Jeg ser frem til at lære noget af de her deltagere. Jeg er kommet med i programmet primært for at lære af deltagerne og de andre dommere, så vi kan skabe noget sammen."

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce