Følg os her

Sport

Langt fra Danmark: Bendtner scorer vild tjans

Udgivet

d.

Bendtner
Foto: Christian Schrold/Ritzau Scanpix

Den tidligere danske fodboldstjerne Nicklas Bendtner fortsætter med at udforske nye veje efter karrieren på grønsværen. Nu går turen til Asien, hvor han skal kaste sig over en ny opgave foran tv-kameraerne.

Fredag pakker Bendtner kufferten og flyver næsten 10.000 kilometer til Malaysia. Her skal han træde ind i rollen som kommentator for den malaysiske tv-station Astro og dække topopgøret mellem Manchester United og Arsenal.

LÆS OGSÅ  Caroline Fleming og Nicklas Bendtners først date: Der er noget der ikke stemmer

Det er selv tv-stationen, der offentliggjorde nyheden på Instagram, og Bendtner bekræfter selv den spændende opgave i sin podcast 'Stolpe Ind'. Det skriver B.T.

Rejser på fredag

»Jeg rejser på fredag og skal ned på Astro-tv, som vel må være den største udbydere af tv i Malaysia. Jeg skal kommentere Manchester United-Arsenal, så det glæder jeg mig rigtig meget til,« fortæller han i podcasten.

Selvom det bliver en lang rejse til fjerne himmelstrøg, tyder alt på, at det er en enkeltstående opgave og ikke et permanent job. Bendtner har i længere tid fungeret som ekspert på TV 2, hvor han har kommenteret landsholdets kampe.

Med rejsen til Malaysia viser den tidligere angriber endnu engang, at hans liv efter fodbold fortsat byder på store oplevelser og nye udfordringer.

Herunder kan du se opslaget fra Instagram der også afslører den store nyhed:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce