Følg os her

Underholdning

Bubber kan juble: Nu rækker regeringen en gylden hånd

Udgivet

d.

Premiere På Cirkus Arena 2025
Foto: Henrik R. Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Savsmuldet skal ikke feje af banen lige med det første! Der er gode nyheder på vej til Danmarks traditionsrige cirkusverden – og denne gang er det politikerne, der står for trylleriet bag tæppet.

Fra 2026 og frem til 2029 bliver det igen muligt for danske cirkusser at jonglere med økonomisk sikkerhed, når der i regeringens kommende finanslovsforslag afsættes 5 millioner kroner årligt til formålet. Det har Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, netop afsløret i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  Vildt: Så mange millioner vil Lina Rafn have for at vende tilbage i X Factor

“Dansk cirkus er presset. Gennem de senere år har flere danske cirkusser måttet lukke, og for Socialdemokratiet og regeringen er det vigtigt, at vi bevarer denne unikke kulturform, som i mere end 200 år har bidraget til dansk kultur og fællesskab i hele landet,” lyder det ifølge SE & HØR fra Mogens Jensen i pressemeddelelsen.

Allerede sidste år var der cirkusstøtte på finansloven, hvor pengene blandt andet blev fordelt mellem Cirkus Arena, Cirkus Baldoni, Cirkus Mascot, Cirkus Arli, Cirkus Trapez, Cirkus Krone – og det nu konkursramte Zirkus Nemo. Sidstnævnte blev erklæret konkurs i februar i år.

Handler ikke kun om mere end penge

Med Zirkus Nemo ude af billedet, fordeles støtten fra 2026 mellem de seks cirkusser, der stadig holder fanen højt og teltene spændt ud.

For Mogens Jensen handler det ikke kun om økonomi, men også om at sikre fremtiden for en af landets mest folkelige kulturformer:

“Der er brug for et fremtidigt politisk sikkerhedsnet for cirkus. I Danmark skal der være plads til både Det Kongelige Teater og cirkus, så også de kommende generationer kan opleve duften af savsmuld, når cirkustæppet går.”

Og netop det – savsmuldet, klovnene, elefanthuerne og det store fællesskab under teltdugen – er for mange danskere forbundet med barndomsminder og magiske oplevelser.

Med udsigten til faste midler over de kommende år, kan de danske cirkusdirektører forhåbentlig trække vejret lidt lettere. For uanset om det er akrobatiske spring, grinende klovne eller musik under teltdugen, der lokker folk ind – så er det sikkert, at dansk cirkus stadig har noget at byde på.

Og med opbakning fra Christiansborg, er der måske lys i projektøren – også i fremtidens manege.

Blandt andet har Cirkus Arena efterhånden mange år på bagen. I år har Cirkus Arena nemlig fejret 70 års jubilæum.

Hos Cirkus Arena er det med Bubber og Malene Qvist i spidsen-

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce