Musik
Trist besked fra Pernille Rosendahl: "Det er med tungt hjerte"
Det bliver ikke i denne omgang, at fans kan opleve Pernille Rosendahl på landets spillesteder med projektet “Pernille Rosendahl og modersmålet”.
I et personligt opslag på Instagram fortæller sangeren, at hun har været nødt til at tage en svær, men nødvendig beslutning.
“Det er med et tungt hjerte, at jeg må meddele, at min kommende tour desværre aflyses. Jeg havde glædet mig til at stå på scenen, synge sammen med kor over hele landet og møde jer på de spillesteder, jeg holder så utroligt meget af,” skriver hun til sine følgere.
Årsagen er ifølge Rosendahl, at hun gennem længere tid har presset sig selv mere, end godt er. Hun beskriver, hvordan kalenderen og en række uforudsete udfordringer har gjort det umuligt at fortsætte i det tempo, hun har kørt i.
En stor opgave
“At gennemføre en tour er en stor opgave, og en kombination af at have løbet alt for stærkt, alt for længe samt uforudsete udfordringer gør, at jeg bliver nødt til at træde et skridt tilbage,” lyder det fra sangerinden.
Hun uddyber ikke nærmere, hvilke udfordringer der ligger bag, men signalet er klart: helbredet må komme først.
Turnéen skulle have budt på et musikalsk univers med fokus på danske tekster og samarbejde med lokale kor. Hvad der nu sker med billetterne, er ikke nævnt i opslaget, men arrangørerne ventes at melde mere ud til publikum.
Samtidig spiller Rosendahl i øjeblikket koncerter side om side med Dorte Gerlach. De har flere datoer i kalenderen – blandt andet en optræden på Kaløvig Badehotel fredag – men i opslaget forholder Rosendahl sig ikke til, om disse koncerter bliver berørt.
Herunder kan du se hele opslaget fra Pernille Rosendahl: