Følg os her

De kongelige

Kongehuset melder ud: Ændrer årelang tradition

Udgivet

d.

Kongehuset
Foto: dba87 / Shutterstock.com

Onsdag formiddag afslørede Kongehuset store ændringer ved de traditionsrige nytårskure.

Onsdag formiddag løftede Kongehuset sløret for markante ændringer, der kommer til at præge de traditionsrige nytårskure fremover.

Og én ting står klart: Det bliver ikke som før.

LÆS OGSÅ  Yderst usædvanligt: Sådan har Kongehuset aldrig gjort før

Store ændringer

Kongehusets hjemmeside fremgår det, at både deltagerkreds og rangorden ændres markant fra 2026. Blandt andet får borgmestre fra hele landet og regionsrådsformænd deres helt egen nytårskur.

Hidtil har kun Frederiksbergs og Gentofte Kommuners borgmestre været med ved den store kur.

Nu åbnes dørene for alle 98 borgmestre samt regionsrådsformændene.

Opgør med traditioner

Samtidig gør Kongehuset op med den gamle rangorden, som gennem århundreder har bestemt rækkefølgen af, hvem der fik lov til at møde majestæten først. Rangforordningen, der stammer helt tilbage fra 1671, kaldes nu “utidssvarende”. Den afløses af en bredere og mere nutidig inddeling under betegnelsen ”Kur for det offentlige Danmark og udvalgte grupper med adels- og ærestitler mv.”.

”Vi ønsker at sikre en bredere repræsentation af samfundet,” lyder det fra Kongehuset i forbindelse med offentliggørelsen.

Ændringerne betyder også, at organisationer og foreninger, der repræsenterer unge, civilsamfundet, klimaområdet og socialt udsatte, fremover vil få plads ved de prestigefyldte arrangementer. Tidligere har kun en snæver kreds af cirka 30 landsorganisationer været inviteret. Fra 2026 bliver det til omkring 100 forskellige organisationer.

Traditionen med guldkaret og de historiske rammer på Amalienborg og Christiansborg bevares. Men deltagerfeltet bliver både mere mangfoldigt og mere repræsentativt for Danmark anno 2026.

Når kalenderen rammer januar 2026, vil danskerne for alvor opleve, hvordan Kongehuset skriver et nyt kapitel i nytårskurenes lange historie.

Som journalist på 'Alt om kendte' dækker jeg alt det, du ikke vil gå glip af – fra de nyeste kendissladder og store øjeblikke i tv-verdenen til spændende nyt fra kongehuset. Med en skarp (digital)pen og øje for detaljen formidler jeg historier, der både underholder og informerer.

Annonce