De kongelige
Meghan og Harrys choktræk: Stjæler Kates store øjeblik
Der var glitter, glamour og drama i luften, da hertugparret af Sussex trådte ud på den røde løber i New York torsdag aften. Her blev Meghan Markle og prins Harry hædret som "Årets humanitære" ved et stort velgørenhedsarrangement – men deres store øjeblik kom med en tvist, der kan have fået prinsesse Kate til at løfte øjenbrynene.
For mens Meghan og Harry stod på scenen og advarede om farerne ved børn og unges brug af sociale medier, havde Kate blot timer før udgivet et personligt essay om præcis samme problem.
Meghan sagde på scenen:
"Vores børn, Archie og Lili, er kun seks og fire år gamle. Heldigvis stadig for små til sociale medier, men vi ved, den dag kommer. Ligesom så mange andre forældre tænker vi konstant på, hvordan vi kan omfavne teknologiens fordele og samtidig beskytte mod dens farer. Den håbefulde adskillelse er hurtigt ved at blive umulig."
Det skriver Mirror.
Harry fulgte op med at understrege, at “dette er et afgørende øjeblik i vores fælles mission for at beskytte børn og støtte familier i en digital tidsalder.”
At parret valgte netop dette budskab til deres tale, falder sammen med, at Kate samme dag havde slået fast, at teknologien er ved at skabe en “epidemi af fravær” i familierne. Hun advarede i sit essay om, at for meget skærmtid kan undergrave børns følelsesmæssige udvikling og sociale færdigheder. Mange ser derfor Sussex-parrets tale som en slags indirekte kollision mellem de to lejre.
Var det bevidst?
Meghan blev ved prisuddelingen fremhævet som mor, hustru, filantrop og iværksætter, mens Harry blev rost for sit arbejde med mental sundhed og for sin åbenhjertige erindringsbog Spare. Sammen indtog de scenen som et stærkt par – og skabte samtidig en del uro i det royale maskinrum.
For samtidig spekuleres der i, om Meghan og Harry er på vej tilbage mod en form for forsoning med kongehuset. Meghans nylige optræden ved Paris Fashion Week er blevet beskrevet som et led i en “optøningsproces”, der skal mildne den kolde relation mellem Sussex-parret og resten af familien. En ven af parret udtalte, at “Meghan vil vende tilbage til Storbritannien, inden året er omme,” og spøgte med, at hun vil “komme med ydmyghedens tærte i bagagen.”
Mens Kate i årevis har arbejdet dedikeret med små børns udvikling, valgte Harry og Meghan altså samme sag som tema for deres store øjeblik i New York. Om det var et tilfælde – eller et bevidst træk diskuteres nu ivrigt.