De kongelige
Iskold stemning mellem Kate og Camilla: 'Nu kan det ikke længere skjules'
Forholdet mellem prinsesse Kate og dronning Camilla har i længere tid været genstand for spekulationer, men nu fortæller hofkilder, at stemningen mellem de to er blevet så anspændt, at det ikke længere kan skjules.
Det hele tog fart, efter en video gik viralt, hvor Camilla tilsyneladende viftede Kate væk under et officielt statsbesøg. Episoden satte gang i rygterne om en skjult konflikt, og ifølge flere kilder er der tale om en reel magtkamp.
Det skriver mediet Cosmopolitan.
En insider udtrykker det således: “Camilla føler sig kørt ud på et sidespor, mens Kates voksende selvsikkerhed og synlighed gør hende urolig. Begge ved, at magtbalancen er ved at skifte – og ingen af dem er klar til at træde stille tilbage.”
Dronning Camilla har kæmpet i årevis
Kilderne forklarer, at Camilla i årevis har kæmpet for at vinde respekt efter mange års kritik, og hun bryder sig bestemt ikke om tanken om at blive overskygget af svigerdatteren. “Kates tilbagevenden har været poleret, professionel og meget ‘dronningeagtig’ – det er tydeligt, at hun positionerer sig for fremtiden, og det gør Camilla utryg,” lyder det.
Samtidig vokser bekymringen for kong Charles’ helbred, og ifølge rapporter bliver prins William i al stilhed forberedt på at træde til hurtigere end planlagt. En hofkilde udtalte for nylig, at “illusionen om perfekt helbred er ved at smuldre.”
Rygter om spændingerne er dog ikke nye. Allerede sidste år blev det fremhævet, at forholdet mellem de to royale kvinder altid har været præget af distance. Camilla beskrives som en kvinde, der hele livet har stræbt efter dronningerollen, mens Kate fremstår mere kontrolleret og tilbageholdende – en forskel, der kun gør deres forhold endnu mere køligt.
Ifølge en hofmedarbejder føles situationen nu som et spil om fremtidem.