De kongelige
Hans historie gjorde indtryk på William og Kate
Det royale par hylder Holocaust-overleveren, som viet sit liv til at fortælle sin historie og skabe forståelse blandt unge
Prins William og prinsesse Kate, har sendt en rørende hilsen efter dødsfaldet af Holocaust-overleveren Manfred Goldberg.
Det britiske par mødte ham første gang i 2017 under et besøg i Polen, hvor de sammen besøgte koncentrationslejren Stutthof.
Mødet gjorde et stort indtryk på de royale, der nu mindes ham for hans livslange kamp for at fortælle sin historie og bevare minderne om Holocaust for kommende generationer.
“Vi er dybt rørte over Manfred Goldbergs bortgang. Efter at have besøgt Stutthof med ham oplevede vi på første hånd hans ekstraordinære styrke, ynde og dedikation til at dele sin historie,” skriver William og Kate i en besked på deres sociale medier.
Det skriver BILLED BLADET
En stemme, der aldrig forstummede
Manfred Goldberg, overlevede både ghettoer og koncentrationslejre under Anden Verdenskrig, og brugte resten af sit liv på at undervise, fortælle og advare mod glemsel.
Han besøgte skoler og talte ved mindeceremonier, hvor hans ord satte dybe spor hos både unge og ældre.
“Han arbejdede utrætteligt for at oplyse unge mennesker om Holocaust. Hans mod og menneskelighed vil aldrig blive glemt,” skriver det royale par videre.
William og Kate beskriver mødet med Goldberg som en oplevelse, der har formet deres syn på historisk ansvar og medmenneskelighed.
De understreger, at hans arv vil leve videre gennem de mange mennesker, han har rørt.
Se Kronprinsens og Kronprinsessens Instagram hyldes herunder:

