Kendte
Pierce Brosnan: Genforenet med sønnen efter tyve år
Et sjældent øjeblik fanget på kamera viser, at selv de dybeste familiesår kan hele.
Efter to årtier uden kontakt, blev Hollywood-stjernen Pierce Brosnan for nylig set sammen med sin ældste søn, Christopher.
De to har ikke været på talefod siden begyndelsen af 00’erne, hvor Christophers kamp mod stofmisbrug førte til et brud mellem far og søn.
Ifølge det britiske medie The Sun blev de spottet sammen i Londons hyggelige Notting Hill, hvor de spiste middag i selskab med Pierce Brosnans yngste søn, Dylan.
Vidner fortæller, at de alle virkede afslappede og i godt humør, mens de forlod restauranten side om side.
Det skriver SE OG HØR
Den tabte søn vender hjem
Pierce Brosnan har tidligere været åben om, hvor svært det var at se sin søn kæmpe mod afhængighed. I et interview med Playboy tilbage i 2005 sagde han.
"Christopher er stadig meget tabt. Jeg ved, hvor han er, men han lever et hårdt liv. Jeg kan kun have troen på, at han klarer den."
Siden da, har forholdet været præget af afstand og tavshed, men billederne fra deres nylige genforening tyder på, at tiden har gjort sit arbejde.
Pierce Brosnan adopterede Christopher, da han i 1977 fandt sammen med hans mor, den australske skuespillerinde Cassandra Harris.
Efter hendes død i 1991 tog Brosnan sig af børnene, men Christophers misbrug skabte mange års smerte i familien.
Nu, tyve år senere, ser det ud til, at far og søn igen har fundet vej til hinanden. En stille genforening, der minder om, at selv i Hollywood kan de stærkeste historier være dem, der handler om kærlighed og tilgivelse.

