Kendte
Chokmelding fra Asta og Sebastian: Går fra hinanden
På de sociale medier deler Asta og Sebastian nu, at deres forhold er fortid.
I ‘Vild med dans’2023 dansede Asta Björk og Sebastian Bull sammen.
Det blev startskuddet på en helt anden og meget tættere relation. De stod efterfølgende frem som kærester, flyttede sammen og blev endda forlovet. Men alt tyder på, at kærligheden har fået en brat slutning.
Begge har delt et opslag på Instagram, hvor de fortæller, at forholdet er slut.
Fra Asta lyder det:
"Jeg var indtil for nyligt overbevist om at jeg havde fundet mit livs kærlighed. Det menneske der ville stå trofast ved min side igennem tykt og tyndt. Men jeg tog desværre fejl, for jeg fandt i stedet endnu en lektie om hvordan jeg bedre bør passe på mit hjerte. Seb og jeg er ikke længere sammen, og der vil ikke være yderligere kommentarer fra min side."
Planlagde bryllup
I et opslag på Instagram fortæller også Sebastian, at forholdet er slut. Her skriver han blandt andet: “Jeg vil gerne kort informere om at Asta og jeg ikke længere er sammen.”
Bruddet kommer i en periode, hvor parret ellers havde lagt store planer for fremtiden. Ifølge tidligere oplysninger var brylluppet planlagt til sommeren 2026, og ambitionerne var høje. Der var allerede hyret en bryllupsplanlægger, og tanken var et større bryllup, der skulle strække sig over flere dage.
Nu er planerne lagt på hylden, og Sebastian Bull lægger ikke skjul på, at tiden efter bruddet er svær. I samme opslag beder han om forståelse og privatliv i den kommende tid: “Det er en svær tid, og jeg har brug for at passe på mig selv. Derfor beder jeg om ro, så jeg kan holde jul og være sammen med min familie i fred. Tak for forståelsen.”
Sebastian Bull er kendt fra en række danske film og tv-produktioner, mens Asta Björk især har gjort sig bemærket som en af de populære professionelle dansere i TV 2-programmet Vild med dans. Parrets forhold har derfor været fulgt tæt af offentligheden.
Herunder kan du se Astas opslag:

