Følg os her

Kendte

Går hårdt til Brooklyn Beckhams hustru: 'Hun er rådden'

Udgivet

d.

Beckham
LOS ANGELES - FEB 3: Romeo Beckham, Nicola Peltz Beckham, Victoria Beckham, Brooklyn Beckham at the "Lola" Special VIP Screening at the Bruin Theater on February 3, 2024 in Westwood, CA. Foto: Kathy Hutcins/ Shutterstock.com

Dramaet i Beckham-familien har trukket overskrifter verden over. Mange har blandet sig - også en tidligere frisør, der angiveligt har arbejdet med Nicola Peltz, går nemlig hårdt til Brooklyns hustru og lægger ikke skjul på, at han tager David og Victoria Beckhams parti i den betændte familiekonflikt.

Det er Justin Anderson, som i et kommentarfelt på Instagram pludselig blandede sig i balladen, hvor han kom med en opsigtsvækkende sviner til Nicola Peltz. Her kaldte han hende blandt andet et “råååååddent æble.” og skrev samtidig, at han støtter Beckham-familien, som han beskriver som tæt knyttet.

Det skriver Page Six.

LÆS OGSÅ  Brooklyn Beckham: Bryder tavsheden om familiebruddet

Senere samme dag fulgte han op i sine Instagram Stories, hvor han forklarede, at han allerede fik en dårlig fornemmelse, da han hørte, at Nicola Peltz og Brooklyn Beckham skulle giftes. Han gav udtryk for, at han ikke mente, det ville ende godt for familien, og han understregede, at han ikke fortryder sin udmelding, fordi han mener, at folks opførsel før eller siden bliver afsløret.

Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor der i forvejen er massiv uro i Beckham-klanen, efter Brooklyn Beckham tidligere på ugen delte et opsigtsvækkende opslag, som satte gang i en ny bølge af spekulationer om forholdet til hans berømte forældre.

Langer hårdt ud efter forældrene

I sit lange opslag gik han direkte efter David og Victoria Beckham og anklagede dem for at sprede historier om ham og hans kone. Her skrev han blandt andet: "Jeg ønsker ikke at blive forsonet med min familie," og gjorde samtidig klart, at han føler, han for første gang står op for sig selv.

Han skrev også: "Jeg bliver ikke kontrolleret, jeg står op for mig selv for første gang i mit liv. Hele mit liv har mine forældre styret fortællingerne i pressen om vores familie."

Derudover rettede han en særlig anklage mod sin mor, Victoria Beckham, som han mener skabte problemer op til parrets bryllup i 2022. Han hævdede blandt andet, at hun i sidste øjeblik havde trukket sig fra arbejdet med Nicola Peltz’ brudekjole, hvilket tvang bruden til at finde en anden løsning med meget kort varsel.

Brooklyn skrev også om en episode til brylluppet, hvor han mener, at hans mor ødelagde et særligt øjeblik for ham og Nicola. Han beskrev, hvordan sangeren Marc Anthony ifølge ham kaldte Brooklyn op på scenen, hvor det skulle have været hans planlagte romantiske dans med sin hustru – men at det i stedet endte med, at Victoria stod klar, og at Brooklyn følte sig utilpas og ydmyget foran gæsterne.

Og som om det ikke var nok, er der nu flere personer med forbindelse til familien, som blander sig og vælger side offentligt. Kort efter Brooklyns udmelding delte David Beckhams tidligere elskerinde, Rebecca Loos, nemlig sin støtte til Brooklyns opslag og skrev, at hun var glad for, at han sagde fra.

Også sangeren Lily Allen har blandet sig ved at dele fanart af Brooklyn på sine sociale medier, mens hun selv står i en offentlig krise i privatlivet.

Alt tyder derfor på, at konflikten langt fra er slut, og med endnu flere stemmer, der blander sig, ser det ud til, at Beckham-familien nu står midt i en af deres mest offentlige og opslidende interne kriser til dato.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce