Følg os her

De kongelige

Nu afslører barnepige alt: Sådan er Harry og Meghan

Udgivet

d.

Prins Harry Og Meghan Markle
Foto: Karwai Tang/WireImage

Da prins Harry og Meghan Markle stadig havde deres faste gang i det britiske kongehus, var hverdagen omkring dem præget af både officielle pligter og familieliv med den lille prins Archie. Netop fra den tid stammer en historie, som nu igen vækker opsigt – fortalt af en kvinde, der kom helt tæt på parret.

Det er Archies tidligere barnepige, Lorren Khumalo, som i dag fortæller om sit allerførste møde med hertugparret. Dengang i 2019 skulle hun til samtale om jobbet, og hun havde forberedt sig på noget meget formelt og royalt. Virkeligheden viste sig dog at være en helt anden.

LÆS OGSÅ  Prins Harry raser: 'De prøver at ødelægge genforeningen med min far'

Samtalen fandt sted i parrets hjem, Frogmore Cottage, og allerede ved døren blev Lorren overrasket. Her stod prins Harry klar – afslappet klædt i jeans og T-shirt, barfodet og med åbne arme. Hun har siden fortalt, at han straks gav hende et kram og bød hende velkommen med ordene: ”Hej Lorren!”.

Det skriver Express.

Et positivt indtryk

Oplevelsen gjorde et stort indtryk på hende. Hun fortæller, at hun nærmest blev mundlam og tænkte: ”Wow, hvilken gentleman, hvilken perle”.

Inde i huset ventede Meghan Markle, og også her blev Lorren overvældet - dog på den positive måde. Hun har beskrevet, hvordan hun med det samme følte sig tryg og hjemme, og at stemningen slet ikke mindede om det, hun havde forestillet sig. Ifølge Lorren var det mere som at træde ind i et ganske almindeligt hjem end et kongeligt residens. Hun husker tydeligt sin første tanke ved synet af Meghan: ”Min Gud, hvor er hun en smuk kvinde”.

Lorren endte med at få jobbet og blev en fast del af familiens hverdag, indtil Harry og Meghan i 2020 valgte at træde tilbage fra deres roller i kongefamilien og flytte til USA. Siden har Meghan flere gange talt varmt om Archies tidligere barnepige – blandt andet i Netflix-serien om parrets liv.

Her fortalte Meghan, at Lorren ikke blot tog sig kærligt af Archie, men også støttede dem som familie: ”Hun tog sig ikke kun af Archie, hun tog sig af os. Hun tog sig bestemt også af mig.”

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce