Flemming Østergaard og Inges store dag: “Den kan ikke tage vores minder”

Der er både kærlighed, vemod og taknemmelighed i de ord, Flemming Østergaard har delt på sin Facebook på en helt særlig dag.

Den tidligere F.C. København-boss markerede nemlig i går et bemærkelsesværdigt jubilæum sammen med sin hustru Inge. Parret kan fejre diamantbryllup – 60 år som ægtefolk – men fejringen er langt fra, hvad de måske engang havde forestillet sig.

"I dag har min hustru Inge og jeg diamantbryllup. 60 år sammen," skriver han og fortsætter med at sætte ord på den virkelighed, der i dag præger deres liv.

I stedet for en stor fest med familie og venner bliver dagen markeret stille på plejehjemmet Rude Skov, hvor Inge bor. Hun er ramt af Alzheimers sygdom, som har sat tydelige begrænsninger for fejringen.

"Ikke med den store fest for familien og vores mange venner, som vi måske gennem livet havde forestillet os – men stille og roligt på plejehjemmet Rude Skov, hvor Inges Alzheimers sygdom desværre sætter sine begrænsninger."

Trods omstændighederne er ambitionen klar. Flemming Østergaard vil gøre sit bedste for, at dagen alligevel bliver god.

Parrets lange liv sammen har budt på både kærlighed og udfordringer. Han ser tilbage på et ægteskab, der begyndte efter seks år som kærester, og som siden har strakt sig over seks årtier. Undervejs har hans karriere betydet mange rejser og lange perioder væk fra hjemmet – noget, der også bliver bemærket med et glimt i øjet fra børnene, som driller deres far med, at han reelt kun har været hjemme i halvdelen af tiden.

Det bedste, der er sket for Flemming

Samtidig lægger han ikke skjul på, at hustruen har båret en stor del af læsset gennem årene. Han peger selv på, at hendes styrke og tålmodighed måske siger mere om hende end om ham.

"At jeg har fået lov til at leve mit liv sammen med Inge, er uden tvivl det bedste, der er sket i mit liv."

Han fortæller også med varme om deres særlige dynamik, hvor Inge – selv når han fyldte for meget – kunne bringe ham ned på jorden med få ord eller et enkelt blik. Og selvom han uden tøven ville gifte sig med hende igen, havde hun en mere humoristisk tilgang til spørgsmålet og svarede ofte, at hun ikke var helt sikker.

Familien spiller en central rolle i fortællingen. Parrets børn og børnebørn beskrives som dybt knyttet til Inge, der har været det samlende og trygge midtpunkt. Samtidig mærkes sorgen over, at deres oldebørn ikke får mulighed for for alvor at lære hende at kende, som hun var.

Sygdommen fylder i dag meget – også følelsesmæssigt. Flemming Østergaard sætter ord på både vrede og bitterhed over, at en elsket og respekteret kvinde skal tilbringe sine sidste år i sygdommens skygge.

Alligevel er der én ting, sygdommen ikke kan tage fra dem.

"Den kan ikke tage de 66 år, vi har haft sammen. Den kan ikke tage vores minder. Den kan ikke tage kærligheden."

På selve dagen sidder han ved hendes side med en klar erkendelse. Trods alt det svære står én følelse tilbage stærkere end noget andet.

"Jeg har været et heldigt menneske."

Herunder kan du se hele opslaget fra Flemming Østergaard: