Kendte
Lene Beier slår fast: Derfor skjuler vi ikke sandheden
Nu åbner Lene Beier op.
Lene Beier og familien lever drømmen i de østrigske alper, men hverdagen på familiens hotel er langt fra kun hygge og bjergidyl. Bag kameraerne venter nemlig også tidlige morgener, rengøring og lange arbejdsdage.
Det fortæller den populære tv-vært, som lige nu er aktuel i endnu en sæson af "Beier på alpehotellet", hvor seerne følger familiens nye liv som hotelejere i Østrig.
Sammen med sin mand, Anders, driver hun Hotel Edelweiss by Beier, men ifølge Lene Beier har det været vigtigt, at programmet ikke kun viser de hyggelige øjeblikke.
"De filmer jo også de dage, hvor vi ligner en hængt kat," siger Lene Beier til HER&NU ifølge Alt.dk.
For selvom omgivelserne er smukke, følger der også masser af hårdt arbejde med. Familien står blandt andet tidligt op for at gøre rent og få hotellet klar til gæsterne, og den del af hverdagen har de valgt ikke at skjule.
Vil ikke vise et glansbillede
Lene Beier forklarer, at hun ikke ønsker at give seerne et poleret billede af tilværelsen i Alperne. Tværtimod mener hun, at det er vigtigt at vise både opturene og de mere udmattende dage.
Ifølge hende gælder det samme som i alle andre jobs: Selv når man elsker det, kan arbejdet stadig være hårdt.
Den ærlige stil handler også om at give andre et realistisk indblik i, hvad det faktisk kræver at starte et nyt liv i udlandet og drive hotel som familie.
"Hvis nogen sidder og tænker, at det kunne være sjovt at gøre det samme, så skal de jo også have et ærligt billede af, hvordan det er," slår Lene Beier fast.
Selvom det til tider kan være opslidende, er familien dog ikke i tvivl om beslutningen om at flytte fra Danmark.
Lene Beier understreger, at familien ikke har fortrudt beslutningen om, at rykke teltpælene op og flytte til Østrig.
Programmet kan ses mandag aften på TV 2 Fri og streames på TV 2 Play.

