Følg os her

De kongelige

William afviste blankt: Kate havde udset sig et helt andet navn til George

Kate havde udset sig et helt andet navn til sønnen, men sådan blev det ikke.

Udgivet

d.

Foto: Pete Hancock/Shutterstock.com

Prins George er netop trådt ind i de voksnes rækker som teenager. Men havde det stået til hans mor, prinsesse Kate, var den unge britiske tronarving gået gennem livet med et helt andet fornavn. Nye detaljer afslører nu de sjove og rørende diskussioner bag paladsets lukkede døre.

Da den daværende hertuginde Kate og prins William for mere end 13 år siden trådte ud på trappen foran Lindo Wing-hospitalet i London med deres førstefødte i armene, jublede hele verden. Få dage efter blev det offentliggjort, at den lille guldklump havde fået navnet George Alexander Louis.

Hvad offentligheden dog ikke vidste var, at det traditionelle britiske kongenavn langtfra var prinsesse Kates eget førstevalg.

Det skriver HELLO!

LÆS OGSÅ  Vidste du det? Her er Kate Middletons yndlingssnack

I en opsigtsvækkende bog om det britiske kongehus, William and Catherine, The Monarchy's New Era: The Inside Story, løfter den royale redaktør Russell Myers nu sløret for, hvordan navneprocessen i virkeligheden forløb, mens parret ventede sig. Da de dengang havde valgt ikke at kende kønnet før fødslen, var overvejelserne mange, og Kate var især lun på et stærkt, historisk navn af græsk oprindelse.

"Catherine havde udset sig Alexander til en dreng eller Alexandra (som også er dronning Elizabeths mellemnavn) til en pige. William havde privat udtrykt, at han foretrak at få en pige, og han var ivrig efter at inkorporere en hyldest til sin afdøde mor, højst sandsynligt i form af et mellemnavn," skriver Russell Myers i bogen.

Rodney eller Graham?

Selvom der lå et stort pres på det unge par for at finde et passende navn til en fremtidig konge, foregik jagten i en utrolig munter og afslappet tone. Mens Kate vendte sine tanker med sine tætteste veninder, nød William at drive gæk med sine medarbejdere.

Han kunne finde på at starte dybt alvorlige møder med sit presseteam ved at kigge afventende på dem med et fuldstændig glat ansigt for at teste deres reaktion på helt skøre navneidéer:

"Hvad synes I om Rodney til en dreng, eller måske Graham?" lød det i spøg fra prins William, inden han til sidst brød ud i et kæmpe grin.

Også hjemme i de private gemakker fik parret sig mangt et godt grin over den svære beslutning.

"Parret havde fået en bog med babynavne af en nær ven, som de brugte timer på at bladre igennem - de endte ofte med at flække af grin, efter at den ene eller den anden var kommet med et mere utraditionelt forslag," beretter Russell Myers.

Som vi alle ved i dag, faldt valget i sidste ende på George. Men Kates store ønske gik ikke helt tabt. Alexander, der symboliserer at være "menneskenes forsvarer", fik en fornem plads som prinsens første mellemnavn, efterfulgt af Louis, som også er et af hans fars mellemnavne.

Prins Williams varme ønske om at hædre sin elskede mor, prinsesse Diana, blev som bekendt også opfyldt et par år senere. Da lille prinsesse Charlotte kom til verden, fik hun nemlig både Diana og Elizabeth med som sine mellemnavne.

I onsdags kunne hele Storbritannien så fejre, at den lille George nu er blevet 13 år. I den anledning delte prinsen og prinsessen af Wales et splinternyt og meget voksent portræt af tronarvingen. Billedet, der er skudt af fotografen Matt Porteous på Kensington Palace, viser en flot og afslappet teenager i en mørk habitjakke og hvid skjorte.

Hoffet har desuden forkælet de kongelige følgere med små, private ferieglimt fra påsken i Cornwall, hvor den nyslåede teenager ses klatre på klipper og spille cricket i vandkanten.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce