Følg os her

Musik

Deler stor nyhed: Nu inviterer Mads Langer publikum med helt tæt på

Nu deler Mads Langer en stor nyhed!

Udgivet

d.

Foto: PR/ Live Naion Denmark

Mads Langer tager publikum helt tæt på i danske koncertsale, og indtager blandt andet Det Kgl. Teater, Gamle Scene den 30. april 2027 på sin ’TÆT PÅ’-turné!

I foråret 2027 inviterer Mads Langer publikum med helt ind i hjertet af sin musik, når han drager ud på den landsdækkende turné "TÆT PÅ". I en række af Danmarks smukkeste koncertsale præsenterer han en intim koncertoplevelse, hvor nærværet, fortællingerne og sangene er omdrejningspunktet.

Det oplyser Live Nation Denmark i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  Mads Langer fejrer 20 år med stor overraskelse til sine fans

Efter år med store koncerter og festivaler vender Mads Langer nu blikket mod det enkle format. Bevæbnet med klaver, guitar og sin karakteristiske stemme skaber han en koncertoplevelse, hvor publikum kommer tættere på både musikken og mennesket bag sangene.

En intim koncertoplevelse

"Tæt på er en intim koncertoplevelse, hvor sangene, historierne og nærværet står i centrum. Med klaveret, guitaren og stemmen som omdrejningspunkt åbner jeg døren ind til det rum, hvor musikken bliver til – og hvor nogle af mine mest elskede sange fandt deres første form," fortæller Mads Langer.

Koncerterne bevæger sig gennem hele Mads Langers sangkatalog – fra de store hits, som har gjort ham til en af Danmarks mest elskede sangskrivere, til de mere skjulte perler, der fortjener nyt liv. Publikum kan se frem til en aften, hvor kærlighed, tab, håb og længsel flettes sammen med personlige historier og refleksioner.

"Fra de store hits til de mere skjulte perler bevæger koncerten sig gennem kærlighed, tab, håb, længsel og det, der binder os sammen som mennesker. Det bliver en aften med plads til stilheden mellem tonerne, de små fortællinger bag sangene og de øjeblikke, der kun opstår, når mennesker samles i samme rum," siger Mads Langer.

Med "TÆT PÅ" inviteres publikum til en koncertoplevelse, hvor intimiteten får lov at fylde, og hvor hver eneste sang står nøgen og ærlig. Det bliver en sjælden mulighed for at opleve Mads Langer i de rammer, hvor musikken får lov til at ånde – helt tæt på.

BILLETINFORMATION

• PL1: 540 DKK + 60 DKK gebyr

• PL2: 350 DKK + 60 DKK gebyr

• Ordregebyr: 15 kr. pr. transaktion

BILLETSALG

• Officielt billetsalg starter fredag 4. september 2026 kl. 10:00 via livenation.dk og ticketmaster.dk

• Live Nation presale starter torsdag 3. september 2026 kl. 10:00 via livenation.dk for nyhedsbrevsmodtagere

• Mobile-only billetter: Billetter kan kun vises og bruges via mobilen. Ingen printede billetter.

• Max 10 billetter pr. køb

Om Mads Langer

Mads Langer er en dansk singer-songwriter og musiker, der er kendt for sin følelsesladede popmusik, varme vokal og personlige sangtekster. Han fik sit store gennembrud med hittet “Fact-Fiction”, som blev en af hans mest populære sange og gjorde ham kendt både i Danmark og internationalt.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce