Kendte
Efter to år sammen med Jeppe: Nu lægger Janni kortene på bordet
Nu åbner Janni op!
Det slog ned som et lyn fra en klar himmel, da Janni og Karsten Ree i sensommeren 2024 meddelte den danske befolkning, at de skulle skilles efter ni år som mand og kone. Dengang forlød det, at forsidefruen havde overbragt rigmanden et brev om bruddet tidligt i juli måned. Men tager man et nærmere kig på kalenderen, gemmer der sig en detalje, som vidner om en svær og overlappende tid.
I slutningen af juni 2026 kunne Janni nemlig fejre toårsdag med sin nye store kærlighed, advokaten Jeppe Stokholm. Nu vælger den populære tv-kendis at lægge kortene på bordet i podcasten '112 for parforhold', hvor hun åbner op om, hvordan romancen faktisk spirede, mens hun stadig bar sin vielsesring.
Det hele startede ganske uskyldigt med noget så praktisk som skatterådgivning, hvor Janni havde brug for advokatens hjælp. Den professionelle tone ændrede dog fuldstændig karakter, da hun forhørte sig om hans erfaring med skilsmisser.
Det viste sig, at Jeppe ikke blot besad den juridiske viden, men også selv havde mærket en skilsmisse på egen krop. Det blev startskuddet til timelange, intime telefonsamtaler, som i sidste ende fik Janni til at sætte sig ombord på et fly med kurs mod Schweiz for at møde manden bag den tillidsvækkende stemme.
Det var dog på ingen måde en let beslutning. I podcasten fortæller Janni hudløst ærligt, at turen ned til Jeppe var utrolig grænseoverskridende. Hun kæmpede med tykke nerver og en enorm skyldfølelse over overhovedet at begive sig ud på datingmarkedet, når hun rent faktisk stadig var en gift kvinde.
"Der var mange følelser, der gik gennem mig. Jeg var sådan: "Kan jeg det her? Og hvad er det jeg har gang i?," forklarer Janni, om da hun tog til Scweiz for at møde Jeppe.
Kæmpede med samvittigheden
Mødet i Schweiz bekræftede, at den gode kemi fra telefonen var ægte, men det efterlod hende blot endnu mere forvirret. Janni overvejede seriøst at lægge romancen fuldstændig på hylden for at forsøge at klinke skårene og redde sit ægteskab med Karsten. Men efter et par ugers betænkningstid, hvor de to fortsatte med at tale sammen, var advokaten simpelthen ikke til at slippe igen.
Mens forsidefruen boksede med en tung samvittighed over den spirende affære, så tingene anderledes ud for hendes nye partner. Han oplevede nemlig, at Janni og Karstens forhold mest af alt mindede om en familiær relation, og han led derfor ikke af moralske tømmermænd over situationen.
"Det havde jeg faktisk ikke, fordi jeg var jo selv afklaret med min egen situation og jeg kunne også mærke, når Janni talte så var hun afklaret, så det var jo ikke fordi, jeg følte, at jeg på en eller anden måde tog noget væk fra nogen," siger Jeppe Stokholm.

