Altomkendte
Bag facaden: William og Kates nye hjem gemmer på mørk fortid
Et nyt hjem, nye drømme – og en hel del bump på vejen. Sådan kan man beskrive den rejse, prins William og prinsesse Kate lige nu befinder sig på, mens de gør klar til at rykke familien ind i det historiske Forest Lodge i Windsor Great Park.
Parret, begge 43 år, har længe ønsket at finde rammer, hvor deres børn – prins George på 12, prinsesse Charlotte på 10 og lillebror Louis på 7 – kan vokse op med plads, natur og en smule mere privatliv. Efter flere overvejelser faldt valget på det georgianske palæ med otte soveværelser. Men drømmen har ikke været uden besvær.
Ifølge kilder tæt på familien har William og Kate været dybt engageret i alt fra renovering til indretning – og det har krævet langt mere tid og energi, end de først havde forestillet sig. Samtidig har de skulle jonglere deres travle kongelige kalender med utallige repræsentative opgaver. Som en insider bemærker: “De udfører stadig alle deres planlagte forpligtelser, men der er en følelse blandt nogle højtstående royale af, at de er en smule for distraherede.”
Det skriver Yahoo News.
Under facaden venter udfordringer
Det smukke Forest Lodge rummer ikke kun charme, men også udfordringer. Beliggenheden tæt på en offentlig vej har givet anledning til bekymring for, om privatlivet kan bevares i samme grad som i Adelaide Cottage. Hertil kommer husets fortid: ejendommen har tidligere været ejet af Spencer Mackay, der tjente sine penge på plantager drevet af slaver, og i 1973 tog Edward VIII’s adjudant, Sir John Aird, sit eget liv på stedet.
Alligevel ser William og Kate fremad. De ønsker at lægge en tung periode bag sig, ikke mindst Kates kræftforløb, som familien gennemlevede i deres nuværende hjem. For dem symboliserer Forest Lodge en ny begyndelse – et sted, hvor deres børn kan vokse op i rolige omgivelser, væk fra Londons travlhed.
Og selvom flytningen har kostet både kræfter og bekymringer, er parret ikke i tvivl: Forest Lodge bliver deres “drømmehjem”. Som en kilde siger: “Det har bestemt ikke været en nem rejse, men de holder fast og siger, at alt det hårde arbejde vil være det hele værd i sidste ende.”