Altomkendte
Skinz afslører særligt forhold til kongefamilien: 'Uformelt og venskabeligt'
Nu sætter musikeren ord på sit forhold til kongefamilien.
Mohamed Ahmed Abdulkadir, bedre kendt som Skinz, har for nylig været i vælten som deltager i det nervepirrende realityprogram 'Spillet' på TV 2.
Selvom han ikke har haft den store succes i de udfordringer, programmet har budt på, er han stadig en fast del af programmet.
Men det er ikke kun på tv-skærmen, Skinz har gjort sig bemærket.
Den unge hitmager har også haft flere møder med kongefamilien, som er blandt hans mange fans.
Uformelt og venskabeligt
I et tidligere interview med 'Se og Hør' har Skinz fortalt, at han har haft flere møder med kong Frederik. Selvom han understreger, at de ikke er nære venner, beskriver han deres forhold som uformelt og venskabeligt.
"Jeg har mødt ham nogle gange, hvor vi bare er perifere venner uden at skulle pynte for meget på den relation," sagde Skinz og tilføjede:
"Når vi ser hinanden, er vi bros, og så har jeg mødt ham til nogle andre arrangementer i Skagen, og der står vi og hænger ud og drikker en øl og snakker om alt, hvad der foregår."
Men mødet med kongefamilien stopper ikke ved kong Frederik.
Skinz har også haft fornøjelsen af at møde kongens børn.
Ved nytår delte han et billede på sociale medier, hvor han var flankeret af kong Frederik og hans børn, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.
Han fortalte til BT, at billedet blev taget tilfældigt efter et show, hvor han spillede for kongefamilien og deres gæster.
"Jeg spillede til et show, hvor kongefamilien var der. Det var med henblik på at underholde til en fødselsdag, som en af ungerne og deres venner holdt," sagde han.
Nedenfor ses et billede af Skinz og kongefamilien.