Altomkendte
Tredje værtsby offentliggjort: Royal Run kommer til...
Byen får for første gang besøg af den populære motionsfest, når danskerne løber sammen 2. pinsedag næste år.
Royal Run har nu sat endnu en prik på Danmarkskortet for næste års løbefest. Den royale tradition, der hvert år samler tusindvis af danskere 2. pinsedag, er blevet et sikkert højdepunkt siden debuten i 2018.
Arrangementet handler ikke kun om motion, men i lige så høj grad om fællesskab og glæden ved at løbe side om side med både naboer og kongelige. Tidligere på ugen blev Ringkøbing og Middelfart afsløret som værtsbyer til Royal Run 2026 – og nu kan endnu en by føje sig til listen.
Denne gang er det Randers, der kan glæde sig til at få besøg af både løbere i tusindtal – og sandsynligvis også kongelige løbesko.
(Artiklen forsætter efter opslaget)
Med Randers som den tredje by er det nu klart, at både Vestjylland, Fyn og Kronjylland får glæde af årets store løbefest.
For Randers betyder udmeldingen et brag af en begivenhed at se frem til. Byen får nemlig for første gang lov til at stå som værtsby for Royal Run.
Det vil uden tvivl sætte gang i både gaderne og fællesskabet, når tusindvis af løbere – uanset alder og niveau – mødes til en dag fyldt med smil, sved og royale highfives.
Hvilke medlemmer af kongefamilien, der deltager i Randers, er endnu ikke offentliggjort.
Men hvis tidligere år er en indikator, kan deltagerne forvente kongelig opbakning og måske endda kong Frederik selv blandt feltet.
Royal Run 2026 finder sted mandag den 25. maj – og der bliver med garanti rift om startnumrene, når tilmeldingen åbner i efteråret.