De kongelige
2024 har sat et tydeligt aftryk hos dronning Mary: Nu sætter hun ord på
Dronning Mary sætter nu ord på året der er gået.
I år har været et helt særligt år for den danske kongefamilie.
Den 14. januar abdicerede dronning Margrethe og gav tronen videre til sin søn. Derfor blev Frederik udråbt som konge, og Mary fik samtidig en ny titel som dronning.
Det betyder også, at Mary Fonden i år skiftede navn.
I forbindelse med at året rinder ud, sætter dronning Mary ord på året der gik. Det sker i et opslag på Instagram.
Et tydeligt aftryk
“Alle år er særlige. De indeholder deres egne nedslag, begivenheder og minder. Men 2024 vil i særdeleshed sætte et tydeligt aftryk i min erindring,” lyder det fra dronning Mary, som fortsætter:
“I år skiftede Mary Fonden navn til Mary Fonden – H.M. Dronning Marys Fond. Men vores arbejde fortsatte uændret, og vi kæmper stadig for det samme formål gennem vores tre indsatsområder: Mobning & Trivsel, Ensomhed og Vold i Familien.”
Dronning Mary beskriver også, at man i Mary Fonden altid stræber efter mere viden og nye veje til at gøre en forskel for dem, der står uden for fællesskabet.
Til slut sender dronning Mary en stor tak:
“Jeg vil gerne sige stor tak til alle, der sammen med os arbejder for, at flere får en plads i fællesskabet og oplever at høre til. Det er netop i partnerskaber og samarbejde, vi bruger hinanden bedst og kan gøre den største forskel for alle dem, der fortjener det,” skriver hun.
Du kan se hele opslaget herunder: